Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
620
KKISTI ANS AMT.
bog er i 1781 indført en notis om, at skotterne var 900 i tallet.
Og Sinclairsvisen angiver flot hele 1400 skotter.
Disse tal er alt for store for skotterne og noget for smaa
for bønderne.
Uagtet en del af skotterne synes at have været ikke
fuldt bevæbnede, var til gjengjæld størsteparten af dem saa
meget bedre udstyrede baade med vaaben og rustning end
bønderne. De fleste af skotterne var uddannede krigsmænd, som
havde gjort krigerbaandverket til sin levevei, medens de fleste
vaabenføre mænd fra Gudbrandsdalen var sendt til grændsen
for at deltage i Kristian IV’s krig mod Sverige (Kalmarkrigen).
Det er sandsynligt at faa af de bønder, som var med ved Kringen,
havde været i krig før. I aabent slag vilde de neppe kunnet
beseire de krigskyndige skotter. Naar de alligevel formaaede at
berede sine fiender et nederlag, saa beroede det paa, at de i Lars
Hage havde en dygtig fører, som baade var godt kjendt i lændet
og som forstod at udnytte alle dets fordele.
Til skottetoget har der knyttet sig en hel del sagn ; enkelte
af disse er øiensynlig rent digt, som at skotterne skulde have
plantet den giftige selsnæpe i Sel; andre sagn er usandsynlige,
andre har maaske en sand kjerne.
Sagnet om, at Sinclairs hustru uden sin mands vidende var
gaaet ombord og paa overreisen fødte et barn, synes laget. At
der var kvinder med leietropperne, var forøvrigt skik i hin tid.
Sagnet fortæller, at de skotske skibe paa Romsdalsfjorden
traf en bonde, Ivar Helland fra Vestnes, som var ude for at
fiske, og han blev tvunget til at lodse ind fjorden. Da de var
komne ind paa fjorden, reiste bonden Peder Klungnes, som antog
skibene for kornskibe, ombord for at kjøbe korn. Ham vilde de
tvinge til at lodse videre. Ivar Helland sagde, han turde ikke
seile længer med saa store skibe, da han ikke var kjendt. Det
heder, at Klungnes indbildte skotterne, at det var saa grundt, at
skibene ikke kunde seile længer ind i fjorden; de maatte tage
over land, og Peder Klungnes blev tvungen til at følge med.
De førte ham efter en snor om haaret. De tog da iland ved
Skothammeren eller Skotkleven, nær gaarden Klungnes. Navnet
Skothammer sættes i forbindelse med skotterne. Her var
imidlertid endnu i slutningen af det 19de aarhundrede mærker efter
en tømmervælte, hvor de skotter, som kjøbte trælast, bragte
lasten fra hoiden ned til fjorden, og det er antaget, at hammeren
har faaet navu fra denne handel. Skot kan betyde sted, hvor
tømmer skydes ud over et berg, og det kan og betyde fremspring
af land. Det er ofte, at sagn bygges op paa grundlag af et navn,
og naar hammeren hed Skothammeren, laa det nær for sagnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
