Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
r, 623
svære stene, som, naar bundstokkene, der holdt det hele sammen,
løsnedes, maatte rase ud som et voldsomt skred og sope væk det,
som laa 1 dens vei.
Veien ved Kringen var dengang, som alle andre sommerveie
i landet, kun en sti eller ridevei; den bugtede sig frem langs
fjeldhammeren over Laagen fra 12 til 30 m. høiere end den
nuværende chaussee. Beretningen om tømmervælter ved Kringen
synes tvilsom.
Da veien sikkerlig var smal, maa de 300 skotter med heste
snarere have gaaet i gaasegang end i trop, og deres marschlinje
maa antages at have havt en linje paa flere hundrede meters
længde. En tømmervælte kan der vistnok have været paa stedet,
men de fleste er sikkerlig taget af dage med skud og vaaben
som i statholderens beretning omtalt.
Sagnet beretter videre, at Lars Hages og Peder Kanklevs
folk oppe fra sit baghold ikke kunde se, naar skotterne nede paa
stien var lige under tømmervælten, og de havde derfor sørget for
et signalvæsen. Dels lod de en mand paa en hvid hest ride ned
efter Storøen ude i Laagen, hvor der var lagt endel mandskab
for at tage imod de skotter, som under den paatænkte massakre
kunde tænkes at springe ud i elven; den hvide hest skulde
holde skridt med fiendens tete paa stien og saaledes vise
mandskabet oppe i bagholdet, uaar tiden var inde til overfald. Desuden
havde de lydsignaler over fra en fjeldknat paa den modsatte side
af dalen. Sagnet lader en jente, som kunde «prille» paa
bukkehorn, sidde her; hun er siden navnkundig under navnet
Pillar-Guri, hvilket af nogle er forklaret som Prillar-Guri. Naar
skotterne var naaet til et angivet sted paa stien, skulde hun spille
paa bukkehorn, alt hun orkede. Det heder og, at hun skulde give
signaler med et hvidt tørklæde eller med hvidt vadmel.
De samtidige beretninger omtaler ikke tømmervælten. I en
dolevise fra midten af 18de aarhundrede heder det:
Der ligger en klev i Gudbrandsdal,
det monne man Kringlen kalde.
Der lagde de doler sig paa tal,
henved fem hundrede alle.
I)e skansede for sig og gjorde mur
og reiste stener mange.
De laage der som katten paa lnr,
naar den vil musen fange.
Maaske er veien foran skotterne spærret ved forhugninger,
og at der bag dem er rullet tømmerstokker og sten ned paa
veien, er jo tænkeligt, saa at de har været omsluttet.
Det heder i Dølevisen:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
