Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
r, 629
bønder. Rettens formand, Laurits Christenssøn, spurgte ham om,
hvad han her havde at gjøre. Christopher drog den krumme
sahel, som han paa gudbrandsdølernes vis altid pleiede at bære
ved siden, og mente, at han agtede at blive, hvor han var, og
under mængdens jublende tilraab satte han sig paa bænken lige
overfor lagrettemændene.
Der indleveredes en «fortegnelse paa hvad almuen haver
lidt og udstaaet», hvilken skulde tjene til at bevise deres klagemaal;
men da dette dokument ikke var skrevet paa stemplet papir og
ikke forsynet med underskrift, erklærede Laurits Christenssøn,
at han ikke kunde tage noget hensyn dertil, og lagde det i et
skrin, som stod paa bordet. Bønderne stimlede sammen under
trudsler og skraal. Øvrigheden maatte tage protokollerne og
dokumenterne i hænderne og under livsfare trænge sig gjennem
mængden ud paa tunet. Fogden Jens Madssøn blev haardt
kringsat af mængden inde i thingstuen. Han raabte, at man
tog ham afdage. Midt i sværmen svang magister Ivers svoger
Christopher Thorssøn sin krumsabel.
Da retten paa denne maade var sprængt, maatte øvrigheden
for det meste tilfods begive sig til Ringebu, hvor thing holdtes
paa Bjørge thingstne.
Bønderne indleverede ogsaa her et register over Jens Mads*
søns forseelser, men da dette hverken var forsynet med segl
eller underskrift og derhos var feilagtig dateret, negtede Laurits
Christenssøn at tage noget hensyn dertil. Da begyndte bønderne
at knurre, og øvrigheden fandt det klogest at hæve retten, før
det kom til optrin som i Øier thingstue.
Derefter skulde holdes thing i Lesje, der var det
egentlige midtpunkt for bevægelsen. Da der var en ophidset stemning
i hovedsognet, droges omsorg for, at thinget blev berammet i
Dovre anneks paa gaarden hannem, og der fremlagdes en
fortegnelse over, hvad almuen af Lesje havde maattet udrede til
Jørgen Philipssøn og Jens Madssøn.
Der fulgte det ene vidnesbyrd efter det andet, der alle
stillede Jørgen Philipssøns og Jens Madssøns udsugeiser i et grelt
lys. Det lod til, at bønderne i Lesje havde faaet mod til at
gjøre nøiagtig rede for, hvad klagemaal de havde at føre over
fogderne.
Da reiste Jens Madssøn sig og beklagede sig over, at han
var rettesløs. Han paastod, det var den konstituerede fiskal,
Christen Jakobsson, som havde lagt bønderne ordene i munden
for at skade hans sag. Jørgen Philipssøn stemte i med sin svoger
og forlangte, at enten skulde Christen Jakobsson forlade retten
eller og maatte de vige fra sin sag.
Christen Jakobsson tog da sine breve i haanden og raabte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
