Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
644
KKISTI ANS AMT.
by ved Mjøsen, men det drog længe ud, som under beskrivelsen
af Lillehammer by omtalt.
Ved lov af 7de august 1827 angaaende et kjøbstadsanlæg
paa Oplandene blev det bestemt, at en kjøbstad skulde anlægges
paa Lillehammers og Vingnes’s grund.
Ved lov af 21de januar 1860 blev Gjøvik kjøbstad.
De fremskridt, som er gjort paa kommunikationernes og
næringslivets omraade, er omtalt under de tidligere afsnit.
De gamle veie var helt ned til 1860 ikke gode; der var
bratte bakker, veiene smale og daarlig vedligeholdt. Selv paa
hovedveien gjennem Gudbrandsdalen var der stigninger af 1 paa
5 og lige til 1 paa 3’/s.
Ingeniørofficer, senere fra 1864 til 1873 veidirektør Christian
Vilhelm Bergh begyndte den store omlægning af veie med
hovedveien gjennem Gudbrandsdalen, til hvilken første bevilgning gaves
i 1851. Flommen i 1860 ødelagde i amtet 114 broer, hvoraf 52
laa i offentlig vei, hvilket gav anledning til meget arbeide. De
mange nye vejomlægninger i amtet er for omtalte (bind II, pag. 429).
Til Mjøsen kom det første dampskib «Jernbarden» i 1840,
og senere er trafiken med dampskibe og motorbaade tiltaget
betydelig som tidligere omtalt (bind II, pag. 264 og 460).
Antallet af postanstalter er øget sterkt, saa der i 1910 var
122 saadanne i amtet.
Telegrafstation paa Gjøvik, Lillehammer og Dombaas blev
aabnet i 1858, og i 1886 bevilgedes til en dobbelt telefonlinje
fra Tonsaasen til Fagernes. Hvorledes telegraf- og telefonnettet
senere har udviklet sig, er omtalt før (bind II, pag. 480).
Kristiania—Eidsvold banen aabnedes 1ste september 1854,
Drammen—Kandsfjordbanen 15de november 1866,
Gudbrandsdals-banen blev aabnet i sin helhed 2den februar 1896, Kristiania—
Gjøvikbanen aabnedes i sin helhed 1ste oktober 1906, Roa—
Gulsvikbanen 1ste december 1909.
Bauer fra Otta til Dombaas og derfra over fjeldet til Støren
og gjennem Romsdalen er under bygning.
Omlægningen af jordbruget efter 1860 fra korn brug til
græsbrug, udvandringen, industriens vækst er tidligere omtalt under
forskjellige afsnit.
Til de mere bekjendte storthingsmænd har, foruden
eidsvolds-manden amtmand Weidemann, hort gaardbruger Ole Haakenstad,
der förste gang repræsenterede sit amt i 1814.
Ole Paalssøn Haakenstad var født paa Harildstad i Kvikne
anneks til Fron 17de oktober 1775. Efter sin morbroder arvede
han Haakenstad i Vaage, hvor han indehavde flere kommunale
hverv. Han døde 16de april 1866.
Henrik Wergeland skrev i 1842 hans biografi. I denne skil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
