- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Anden del (1913) /
645

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HISTORIE.

r, 645

(lring er optaget flere af hans taler i storthinget, en tale 17de
mai 1834 og et brev til præsten Krag om hans slægts forfædre.

J. E. Sars skriver om Ole Haakenstad:

«Ved Ole Haakenstad, den statelige gudbrandsdøl, hvis
værdige afmaalte holdning og jevne, kolde forstandighed stod i en
saa afgjort modsætning til den kalkunske listerbonde Teis
Lunde-gaards buldrende hidsighed og jovialske lune, blev tanken fort
endnu længer tilbage i vor historie. Jakob Aall siger, at han,
«naar han hørte en Ole Haakenstads tale, fremsat i det gamle
nordiske tungemaal, beriget med sprogvendinger og
sprogbøinin-ger, som nu ikke mere findes i vort sprogs grammatik, og fuld
af sunde, klare begreber og overbevisende grunde, foredragne med
langsom forsigtighed», følte sig henflyttet til selve sagatiden.
Det var en ægte bondearistokrat, et slags stammehøvding i den
gode gamle stil. Han styrede sin hjembygd som en liden konge,
og det havde han gjort og kunde han gjøre lige godt og vel saa
det under det landsfaderlige enevælde som under en fri
statsforfatning. Han kom paa storthinget 1815—16 med nogle
«betænkelige» ord (som Pavels kalder dem), om at man maatte vogte
sig for at sætte staten i for svære bekostninger, da folket ellers
let kunde finde denne regjering for kostbar og igjen ønske sig
enevoldsregjering, og han har derved vistnok ogsaa talt for egen
regning. Han omtalte ved en senere leilighed sin egen
ungdomstid, enevældens sidste periode, som en lykkelig tid for Norge, og
det var den ganske vist ogsaa, fra hans synspunkt seet, — en
tid, da slige storbønder som han havde det rigtig godt og
bekvemt i alle maader, — betalte liden skat og fik raade for sine
egne og sine hjembygders anliggender uden at generes noget
videre ved indblanding fra statsstyreisens side. Han deltog vel
i en lang række af aar i storthingsforhandlingerne og det altid
paa en maade, som gav respekt; men han var dog altformeget
af en aristokrat og tilhørte ved sine traditioner altformeget en
tid, da Norge snarere var en samling af bygder end et
statssamfund, til at kunne repræsentere paa en fyldestgjørende maade
den norske bondestand inden det nye forfatningsliv eller være
foregangsmand i det arbeide for demokratisk selvstyre, som var
indledet ved grundloven og som det særlig for bønderne maatte
blive en hovedopgave at faa fremmet.

Han blev da ogsaa, efterat denne opgave for alvor var
kommet paa dagsordenen, snart overfløiet i politisk anseelse og
indflydelse inden sit eget amt af en anden bonde Peder Fauchald.»

Peder Fauchald var født i 1791 paa gaarden Faukal i Østre
Toten.

I 1814 tiltraadte han gaarden Faukal og var der til 1825,
kjøbte saa Sogstad, som han igjen solgte i 1841; han kjøbte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-2/0657.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free