Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
r, 647
Paa de tre thing 1845, 1848 og 1851 var Kristians amt
repræsenteret af gaardbruger Fauchald fra Toten, sognepræst
Harbitz fra Valdres, gaardbruger Harildstad fra Gudbrandsdalen og
gaardbruger Arne Baggerud fra Land.
Arne Baggerud mødte første gang i 1845 og valgtes sidste
gang paa distriktsforsamlingen i 1876. Han sluttede sig meget
nær til Johan Sverdrup. Derfor var han ogsaa en af de
repræsentanter, som det stod kamp om. Mod sig havde han til den ene
side jaabækianerne og til den anden de konservative under Ole
Hammerstads ledelse. Han var ikke paa storthingene i 1857—60
og 1868—69. Dette var Ole Hammerstads sidste storthing, og
da havde de konservative magten i Kristians amt. Men siden
holdt Baggerud stillingen.
Ole Hammerstad var født 30te januar 1817 paa Hammerstad
i Balke anneks til Østre Toten. Hammerstad var søn af Lars
Paulsen Balke fra samme sogn, broder af korporal P. Balke, som
modte paa Eidsvold 1814 som valgt repræsentant for
Søndenfjeldske dragonregiment, medens naboen Nils Dyhren mødte fra
Norske jægerkorps.
Ole Hammerstad fik en stor del af sin boglige dannelse
gjennem undervisning hos bygdens præst, eidsvoldsmanden Peter
Anker Stabell.
Hammerstad kom først paa storthinget i 1857. Paa thinget
vandt. han anseelse, og blev senere næsten enstemmig gjenvalgt,
saa ofte han ikke frabad sig valg.
Ole Hammerstad var konservativ, især i grundlovssager. Da
beslutningen om statholderpostens ophævelse i 1859 fattedes med
en mærkelig enstemmighed, var Hammerstad den ene af de 2,
som stemte imod.
Han var ingen ven af jernbaner, og han søgte at hindre
Trondhjemsbanen i 1869. Han mente, at det var
«galmands-verk» at ville optage statslaan for at anlægge denne bane. Han
stemte ogsaa mod alle foreslaaede reformer i religionsfrihed.
Ole Knudsen Odegaard, født i Vestre Slidre 1847, var
thing-mand fra amtet i en række af aar fra 1883 til 1906. Det skyldes
hans initiativ, at Valdresbanen blev saavidt tidlig bygget.
Af de thingmænd, som har repræsenteret amtet, har følgende
været statsraader;
Walter Scott Dahl, født 1839, død 1906 som lagmand i
Gula-things lagdømme, repræsenterede Kristians amt i 1886 til 1888.
Han kom ind i Johan Sverdrups ministerium i 1888 og blev i
dette til dets fald i 1889.
Johan Castberg, repræsentant for amtet fra 1901 til 1908,
var statsraad fra 1908 til 1910, gjenvalgtes til thinget i 1913,
men blev da atter statsraad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
