Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LILLEHAMMER BY.
13
Nederkvern, Nes, Molandet, Lillehammer med Vingnes,
Gjøvikbugten, Totenviken.
Iste oktober 1826 fremlagde komitéen sin betænkning,
hvorefter der saavel ved Lillehammer med Vingnes som ved
Stor-hammer burde anlægges kjøbstæder. Hvis der kun var tale om
ét byanlæg, foreslog Wedel, Weidemann og Young Lillehammer,
medens Heidemann og Lundh vilde foretrække Storhammer. Paa
storthinget i 1827 indstillede den nedsatte komité paa Lillehammer,
og ved lov af 7de august 1827 «angaaende et kjøbstadsanlæg i
Oplandene» blev det fastsat, at kjøbstadeii skulde anlægges paa
gaarden Lillehammers og Vingnes’ grund. Om kjøbstadens navn
indeholder loven intet, og byen fik samme navn som gaarden og
den gamle markedsplads havde havt. Her havde sognets kirke
staaet fra gammel tid.
Inden aaret 1827 var gaaet tilende, havde det nye anlæg eu
folkemængde paa omtrent 50 mennesker.
Ved resolution af 7de juli 1H28 approberedes «bestemmelse
af grændserne for den i Faaberg præstegjeld anlæggende
kjøbstad samt regler for bygningsvæsenet sammesteds».
Ved afholdt udmaalingsforretning udlagdes til byens grund
paa Lillehammersiden langs Mjøsen en strækning fra nord til syd,
der bestemtes at gjennemskjæres af 8 langgader og 11 tvergader,
hvorved der dannedes 48 kvartaler med Lillehammer kirke og
torvet i midten. Byggetomterne afgaves af gaardene Lillehammer,
Sorgendal, Sutestad, Bue, Nyhus, Skjellerud, Breiset og Holme.
Paa Viugnes-siden udlagdes 4 kvartaler paa den i Mjøsen
udstikkende landtunge.
Inden udgangen af 1W29 var 40 nye tomter bebyggede. Ved
folketællingen i 1835 levede her i 48 huse 254 indvaanere, og
10 aar senere var folketallet vokset til 701 og husenes antal
til 97.
I den i 1836 afgivne femaarsberetning om Lillehammer by
heder det, at den i de sidste fem aar vel ikke egentligen er gaaet
tilbage, men noget mærkeligt fremskridt i handels- og
næringsveiene har den ikke opnaaet, hvortil vel de nærmeste aarsager
maa søges i, at de til stedet indflyttede har almindeligvis været
uden formue; de havde anvendt omkostninger paa anskaffelsen af
husbekvemmeligheder og saaledes sat sig ud af stand til at virke
med fornøden kraft. Den gamle forkjærlighed, som oplændingen
havde til at besøge hovedstaden og der enten seh- eller ved
handelskarle afhænde sine produkter og igjen indkjobe sine
fornødenheder. havde vel ogsaa gjort sit til, at ingen rask handel
eller noget liv og virksomhed i næringsveien er bleven stedet tildel.
De forhaabninger, man havde stillet til anlægget af
kjøbstadeii, syntes saaledes længe at ville skuffes. Dens vækst gik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
