Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
♦5
KRISTIANS AMT.
Handelskarer fra omegnen aabnede i 1840—50-aarene
kramboder i Lillehammer og optraadte forsigtig, og deres levemaade
i byen var enkel. Forretningerne udvidedes smaat, men jevnt,
deres indtægter steg noget sterkere end deres fordringer til livet,
og de erhvervede sig et ry for økonomisk soliditet.
Dette tidsrum tør vel kaldes Lillehammers bedste tid, det
varede fra omkring 1850 og udover til 1870—80-aarene.
Mod jul kunde færdesmandslæssene gaa nordover i lange
rækker med store forsyninger for vinteren. Men lange stunder
hvilte ro og fred over byen. Høie bratte trapper maatte bestiges,
før man kom ind i butikerne. Man havde tid og tog verden
med ro; butikfolkene indtog maaltiderne i principalens familie.
I 4 å 5 maaneder eller hele vinteren, fra januar til mai,
var byen afstængt fra udenverdenen. Denne tilstand ophørte,
da jernbanen aabnedes i 1894
Med jernbanen forsvandt den enkle bondehandel og de høie
trapper, og de smaa vinduer gav plads for speilglas og moderne
indretning.
De handlende maatte anlægge sin bedrift paa en noget anden
maade. Den lette adgang til at søge fremmede markeder for
indkjøb og for salg gjorde, at landmanden ikke behøvede at søge
den nærmeste kjøbstad. Dette har tildels forandret meget.
Forretningerne paa stedet ansees for trygge og i jevn fremgang.
Forretningerne drives forsigtig som tidligere.
I tiden 1850—80 samledes der en del formuer paa
Lillehammer, og mange af kjobmændene blev velstaaende mænd. I
den sidste del af det nævnte tidsrum oparbeidede Thorstein Lunde
en stor manufakturforretning, den betydeligste i oplandsbyerne.
Lillehammer samlag for brændevinshandel er oprettet i 1880.
Nettofortjenesten for 1908 udgjorde kr. 51 796.09, og i
henhold til brændevinslovens § 14 udbetalte samlaget til
Statskassen 65 pct......med kr. 33 667.46
Lillehammer kommune 15 pct. . — » 7 769.41
og amtskommunerne.....— » 4143.69
Kr. 4 5 580.56
Brændevinssainlaget solgte i 1901 91615 liter, i 1905 73 777
liter, i 1909 96 294 liter.
Ølsamlag oprettedes i 1902; omsætningen var i 1905
101 956 flasker.
Lillehammer faar sin forsyning med kjød fra sit opland.
Et centralslagteri er anlagt af et aktieselskab, idet kommunen
ydede et rentefrit laan paa 30 000 kr. mod adgang til at benytte
slagteriet som kommunalt slagtehus. Slagtetvang (omfattende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
