Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
♦5 KRISTIANS AMT.
midler skulde anvendes til en arbeidsanstalt i tilfælde af, at der
inden 5 aar paa Gjøvik oprettedes en kjøbstad. Arbeidsstiftelsen,
for hvilken plan udfærdigedes 23de december 1868, og som er
fælles for Vardal og Gjøvik, traadte i virksomhed over
nytaar 1870.
Dengang Kauffeldts testamente blev opsat, paagik der
forhandlinger om et kjøbstadsanlæg paa Gjøvik.
Anlæg af en kjøbstad ved Hunnselvens udløb i
Gjøvik-bugten kom paa tale allerede i 1815. I 1812 foreslog amtmand
Ole Hannibal Sommerfelt, som boede paa gaarden Dal i Vardal,
at en kjøbstad skulde anlægges ved Mjøsen. Et kongeligt reskript
af 30te juni 1813 anordnede da en kommission, som skulde
ud-arbeide en plan til anlæg af en kjobstad ved Mjøsen. Denne
kommission, der sad sammen fra 27de august 1814 til 9de juni
1815, mente, at kjøbstaden burde anlægges ved udløbet af et
vas-drag. Den nævnte som for omtalt følgende steder: Laagens udløb
i Faaberg, Hunnselvens udlob i Gjøvikbugten i Vardal og Lenas
udløb i Dyrebugten i Balke anneks paa Toten. Det første sted
antoges for det fordelagtigste, og Lillehammer gaves saaledes
fortrinnet, som tidligere under afsnittet om Lillehammer forklaret.
Da chausséen til Valdres byggedes i 1855, kom der nogle
huse langs denne vei, hvor den nuværende Storgade er. Senere
hyggedes tiere huse i Storgaden, og der nedsatte sig flere
kjøbmænd. Et apothek var der allerede før byens anlæg ved
chausséen (Storgaden).
Forst i 1857 blev der paa storthinget fremlagt kongelig
proposition om et kjøbstadsanlæg paa Gjøvik. Dette blev
imidlertid ikke bifaldt. Men for storthinget i 1859—60 fremlagdes
en ny proposition, der den 5te december vedtoges af odelsthinget
og den 21 januar 1860 sanktioneredes som lov. Ved denne
bestemtes det, at en strækning ved Hunnselvens udløb paa gaarden
Hunns, Nedre og Øvre Gjøviks samt Vikengens grund skulde fra
Iste januar 18<il overgaa til kjøbstad under navn af Gjøvik, og
de, som var bosiddende eller maatte bosætte sig her, skulde
være berettigede til at drive kjøbstadsnæring.
Den 14de januar 1861 valgte byen 2 formænd og 12
repræsentanter. I aarets løb flk byen ordnet fattigvæsen og
skolevæsen, og Gjøvik og Vardals kommuner blev enige om at have
fælles kirke og kirkegaard paa Hunn. Byen reguleredes af en
kommission. I 1861 havde Gjøvik 438 indvaanere.
Handels- og haandverksvirksomheden gik i den første tid
ikke fremad. Der omsattes mest de almindelige handelsvarer,
huder og skind.
Byens største fabrikanlæg i 1875, «Gjøviks dampsag og
høvleri», maatte overgive sit bo til konkurs og indstille al virk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
