Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DOVRE HERRED.
51
forsænkning ned til Laagendalen nær Dombaas. Foruden gaarden
Fokstuen er der omkring Fokstumyrerne kun nogle sætre.
Grimsas dalføre gaar fra Lille-Elvedalen herred i vestlig retning
mellem Kringla og Streitkampen, bøier ved de vestre Stagsbo
sætre nordlig og noget vestenfor Torleivshaug sæter igjen i vest;
ved Værken sæter ved Graahøernes østside deler dalen sig; Litle
Grimsas dalføre gaar paa sydsiden af Graahøerne, og Værkenselvens
dalføre paa Graahøernes nordside og op i Fokstuho, hvor den
taber sig.
Grimsas dalføre er en sæterdal med sætrene paa den nordre
dalside; dalbunden er tildels myrlændt.
Fra denne dals nedre del ved Stagsbø sæter gaar
vestsydvestlig Haverdalselvens dal paa Stygfjeldets nordside; ved
Styg-fjeldest vestre del bøier dalen sydvestlig og taber sig mod
Slet-høens østskraan ng.
Søndenfor Grimsa og paa sydsiden af Kringla kommer
Dnr-aaens dal ind i Dovre herred fra Lille-Elvedalen herred. Det er
en fortsættelse af Atnedalen og gaar sydvestlig; en sidedal forer ind
i Langglupdalen mellem Rondane og Rondvashøgda, og en sidedal
ender i Smedbotn under Smedhammeren, medens hoveddalen gaar
paa vestsiden af Smedhammeren fjeld, faar navn af Verkesdalen og
taber sig vestlig i Rondane.
Fra Laagendalen gaar Byddølas dal mellem Ryddølen gaard
og Stordalen gaard nordøstlig op mellem Storknvens og Veslefjelds
skraaninger; det er en sterkt stigende, smal sæterdal. Østenfor
Svartdal sæter deler den sig og taber sig mod Hornsjøhøs og
Slethøs vestskraaninger.
Einbugdalen gaar op mellem Bergseng gaard og Tofte gaard
raskt stigende mellem bratte dalsider op paa Vardhøs og
Graahøernes nordside; den taber sig paa Fokstuhøs syd- og vestside.
Flere toppe hæver sig her paa høifjeldet:
Blaahøerne skraaner mod nord mod Foksas dal, og mod syd
falder de steilt af mod Gautaaen.
Søndenfor Blaahøerne ligger fra ost mod vest en række toppe:
Storhø, Pigkcetta, 1513 m., Streitkampen (alle paa grændsen mod
Foldalen i Lille-Elvedalen herred), Midsæterhø (lidt vestenfor denne
grændse), Graahø med det søndenforliggende Katuglberget, Halfarhø,
Fokstuhø med trigonometrisk punkt, 1 704 m. hoi; vestligere ligger
de lavere toppe Høstgravhøerne, Ny sæter hø, Hardbakhø, 1 145 m. hoi,
og Skilhø.
Mellem Grimsa og Haverdalsaaen ligger i den vestlige del
Slethø, Hornsjøhø og nordligere de lavere toppe Sæterberget,
Storvas-berget og Baatkollen.
Østlig ligger paa sydsiden af Ryddola Storkuven, 1489 m.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
