Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
KRISTIANS AMT.
Ulen kaldes Rusten, lille, gammelt navn Urd, nr. Gaards-nr.
65, af skyld 14.56 mark, har 2 hnsmandspladse. Udsæd: 8 hl.
byg, 2.f) hl. havre, 10 hl. poteter og 1 maal kjøkkenhave. Husdyr:
3 heste, 27 storfæ, 28 faar, 2 svin og 3 høns.
Gaardens areal er efter jordbrugstællingen i 1907 134 maal
d.yrket jord, 10 maal naturlig eng paa indmark, 10 maal fjeldslaatter
og 1 100 maal havn og skogmark.
Lodeier i Dovreskogens bygdealmenning.
Rusten, store. Rust kan betyde en lund og skogbevokset ryg,
ogsaa en bergryg opad en fjeldside. Gaards-nr. 66, af skyld 14.8«
mark, har 2 husmandspladse. Udsæd: 0.5 hl. rug, 10 hl. byg,
1 hl. havre, 1 hl. erter og 10 hl. poteter. Husdyr: 3 heste, 22
storfæ, 4 faar, 45 gjeter og 9 svin.
Gaardens areal er efter jordbrugstællingen i 1907 146 maal
dyrket jord, 150 maal naturlig eng paa indmark. 60 maal
fjeldslaatter og 1 400 maal havn og skogmark.
Lodeier i Dovreskogens bygdealmenning.
Tofte, gammelt navn er boptin, sammensat med vin. 1ste
leds stamme, fiopt-, ligger vist til grund ogsaa for endel andre
stedsnavne. Om oprindelsen kan kun siges, at der maa være
slægtskab med J>opta, tofte, rorbænk. Gaards-nr. 38, af skyld
50.74 mark, med Sørigaardsæteren af Kili Sørigaard, gaards-nr.
30, brugs-nr. 7, af skyld 0 32 mark, har 12 husmandspladse.
Udsæd: 28 hl. byg, 14 hl. havre, 14 hl. blandkorn, 14 hl. poteter
og 1 maal kjøkkenhave. Husdyr: 9 heste, 35 storfæ, 18 faar,
77 gjeter og 8 svin.
Gaardens areal er efter jordbrugstællingen i 1907 763 maal
dyrket jord, 670 maal naturlig eng paa indmark, 70 maal
fjeldslaatter og 2 100 maal havn og skogmark.
Tofte var i fortiden en kongsgaard, hvor de reisende tog ind,
da dette var sidste herberge for reisen over fjeldet. Hovedveien
gik i ældre tid forbi gaarden. Derefter var den præstegaard for
sognepræsten paa Lesje. Siden tilhørte den kongen og kaldtes
Tofte frigaard, indtil kong Kristian V forærede den med flere til
statholder U. F. Gyldenløve. som igjen solgte den til sin
halvbroder, generalløitnant C. H. Hausman i Kristiania, fra hvem
den blev bønders eiendom. Den kaldes i 1516 Kongsgaarden
paa Dovre.
Gaarden Tofte, skriver Schøning, er det første skiftested og
den første gjæstgivergaard søndenfjelds, naar man kommer over
Dovrefjeld nordenfra; den har fra ældgamle tider været en af
de gaarde, som kongerne eiede, og paa hvilke de opholdt sig
under sine reiser eller forretninger i riget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
