- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Tredie del (1913) /
77

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

LESJE HERHED. 95

hesjar synes at være oprindelig bygdenavn, ikke gaardnavn.
Oprindelsen er ukjendt; det er visselig ikke udgaaet fra nogen
sammensætning med sjör, sjø, som tidligere tildels antaget.

Hiorthøy mener saaleds, feilagtig, at ’<Lessø har faaet navn af
Lersø, thi Lessoevandet har en hvid ler i bunden, og derfor ser
vandet hvidagtigt ud, ligesom og jorden allevegne paa dette sted
bestaar af kvikler. Heraf sluttes, at det af ordets misbrug er
forandret til Læsium, eller Lessja hos bonden, og endelig til
Lessøe. I de aller ældste tider skal det, efter gammelt sagn,
være kaldt Dyrdal, formodentlig af de mange dyr, der den tid
fandtes i disse da ubeboede dale».

Marinus Olsen antager, at Lesje. gammel form Lesjar,
forudsætter et ord les, som betyder beite, græsgang.

Lesje sogn, Lesja sokn, har formodentlig ofte i middelalderen
været kaldt Hofs sokn efter præstegaarden, paa hvis grund kirken
stod. Her er gammel bygd og mange gamle gaardnavne.

Lesjeskogen sogn kaldes almindelig i egnen blot Skogen.
Sognet er ikke gammelt som saadant. Her har ikke været
kirke før 1695, da kirke blev reist paa Lesje værk; senere,
1855, er den flyttet til Mølmen. Det har været jernverket
og den ved dette fremkaldte forøgelse af folkemængden, som
har bevirket oprettelsen af et eget sogn. Her har været
nogen, om end tynd bebyggelse fra gammel tid ; en af gaardene
nævnes allerede i Olav den helliges saga, og her er fundet flere
grave fra vikingetiden.

Lesje hovedkirke ligger i herredets østlige del under nordlig
bredde 62° 6’ 6.5" og I 52’ 72.5" vest for Kristiania meridian.

Herredets største udstrækning fra nord til syd er 46
km. og fra øst til vest 65 km.

Lesje herred omgives af: Grytten, Eresfjord og Vistdalen,
Sundalen, Opdal, Dovre, Vaage, Loin og Skjaak herreder.

Der er i herredet 61 smaaøer med samlet areal 0.3 km.2

Af Lesje herred ligger omtrent halvdelen nord-nordøst for
Laagen, Lesjeskogsvatn og Rauma vasdrag og omtrent halvparten
syd-sydvest for disse vasdrag.

• Lesje herred deles ved Laagen med Lesjeskogsvatn og
Rauma, videre ved Jordalen og Dalsiden med Auras dal.

Hoveddalføret, Laagens dalføre, Lesjedalen, der
gaar gjennem herredet fra øst-sydøst til vest-nordvest, kommer
ind fra Dovre herred mellem Nonshø og Grønho og fortsætter
mellem Kjølenfjeldene paa sydsiden og Horungerne paa nord-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-3/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free