Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
KRISTIANS AMT.
bergverker, og hvilket haab man har gjort sig om Lesje
jernverk. Schøning tilføier, at nu i 1775 strækker Lesje verks
jurisdiktion sig ikke længer end til Vs mil paa den søndre og
til 3/4 mil paa den nordre side. Af de andre friheder var da
næsten intet tilbage.
Irgens og J. Philipssøn solgte verket til en hollænder, ved
navn Peter Schielbech, som satte det i ypperlig stand med
bygninger og dæmninger m. v., men han kom derved i saadan gjæld,
at han gjorde bankerot for 80 000 rdlr., af hvilken aarsag J.
Philipssøn som største kreditor lod ham sætte paa Akershus
fæstning. Verket blev derefter nedlagt. Et trondhjemsk
participantskab, bestaaende af assessor Jens Hansen Collin,
general-toldforvalter Herman Treschow, J. H. Wærner og Christen Nilsen
Brun, optog det paany i 1692 og drev det nogen tid, og under
disse eiere blev verkets kirke opført i 1695. Efterat verket ikke
havde været drevet siden 1701, blev ifølge kgl. resi. af 10de
april 1708 de nævnte privilegier tilbagekaldte, og efter
rentekammerets foranstaltning af 4de august 1708 blev dette
bekjeudt-gjort for bønderne og andre igjennem det nordenfjeldske
bergamt, hvorunder det ved reskript af 29de december 1691 var
henlagt. Herman Treschow, som da alene var tilbage af det
trondhjemske participantskab, solgte verket med tilbehør til
forvalter ved Eidsvolds jernverk, Reinhold Ziegler, 1709. Han forlod
igjen snart verket, men vendte atter tilbage og satte det paany
i drift ved at gjennemsøge de gamle hauge og smelte de
forefundne jernslagger. Dette kunde ikke vare længe, og da de
gamle gruber var kostbare at tømme for vand, saa optog han
endel nye gruber; men heller ikke disse kunde holde verket i
stand. Verket led skade i 1732, da dets eier, Lars Lobes, der
fik Zieglers enke til ægte, ved ildebrand mistede det hele
fremførte forraad af sætteved. Desuden var ertsgangene saa fattige,
at masovnen ikke kunde sættes igang. I 1750 solgte Lobes
dette verk til Hans Holmboe, der var gift med Zieglers datter,
og han satte det i gjæld og vidtløftighed ved kostbare bygninger
1755 blev udvist paany en circumference og bestemt, at 3000
læster kul skulde leveres af bønderne imod Va rdlr. for hver
læst og 12 sk. pr. mil i kj øreløn.
Det stangjern, som produceredes ved verket, var overmaade
godt, skriver Holmboe i 1755, og blev foretrukket for alt norsk
og svensk jern; thi man fik ikke saa bekvemt jern til
skibsbyggeri samt beslagjern som dette; derfor var det særdeles
efterspurgt udenlands, og naar de kjøbmænd, som handlede med
jern, kunde profitere 1 å 2 rdlr pr. skippund af det
søndenfjeldske jern, saa iirofiterede de paa Lesje jernverk 6—7 rdlr.
pr. skippund. Jernet førtes til Molde, Kristiansund og Trond-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
