Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 62
KRISTIANS AMT.
botvatn og Nedre Leirvatn. Ret foran ligger Nordfjord- eller Bau
dalsbræen, en del af Jostedalsbræen, hvilken gaar lige ned i det
øvre Leirvatn. Veien gaar langs nordsiden af vandet og er her
ikke ganske let at finde. Op over hamrene tilhøire er veien paa
enkelte steder sprængt ind i fjeldet. Herfra fører veien i bue
rundt vandet over ur og store snefonner op til skaret mod
Sundalen i Stryn med Sognskarfjeldet tilvenstre. Naar man kommer
helt op, er man paa Kamphamrene, hvorfra det gaar stupende
bråt ned til Sundalssæteren i storartede og vilde omgivelser.
Skaret er ganske smalt med glatskurede fjeldvægge navnlig paa
venstre haand, hvor Sognskarfjeldet skyder sig frem med
hængende, store isbræer. Herigjennem er veien bygget op fra
Sundalssæteren i den trange kløft med kunst; paa lange stykker er
trin af store stene, den ene paa den anden.
Torsdalen gaar ved Billingensætrene nordvestlig mellem
Vulu-eggen og Laag-Gjøimen og fortsætter til henimod Norddalen
herreds grændse, hvor den taber sig mellem Torsnaas og Naashornet.
Torsdalen har steile sider og er trang og ubeboet.
Fra Torsdalen gaar nordøstlig Tveraaens dal, hvoraf en
sidedal, Spongaaens dal, gaar østlig op mellem Hog-Gjøimen og
Bolhø, medens den anden sidedal gaar nordlig, omsluttende
Tors-vatn og taber sig østenfor Karitind.
Storfoisas dal gaar ved Billingensætrene nordostlig som en
smal, ubeboet dal mellem Stamaahjulet og Gjøimene; den bøier
i østlig retning paa nordsiden af Skarvdalseggen og gaar her
over i Skarvdalen, der fører ned i Lordalen i Lesje herred. Paa.
Høg-Gjøimens østside fører saa Storføias dal gjennem skaret,
Døren, over i Spongaaens dalføre.
Strækningen syd for Lund erdale n støder mod syd
til Lom herred. De største høider ligger langs herredsgrændseu,
saaledes fra vest mod øst Hestbræpiggen. 2 163 m., Hestho,
Sand-grovhø, Moldulhø, Lendlw og Lomseggen, 2 066 m. høi; mellem disse
fjelde er der mange bræer, saaledes Hestbræerne, Sand grovbræerne,
Moldulbræ og Lendfonnbræ.
Aller vestligst ligger Mærrahø paa grændsen mod Lyster
herred. Ved en dal, der fra Høias dalføre i Lom herred gaar i
nord, er Mærrahø skilt fra den østre del. Høideryggen ligger
nær Lxmderdalen og ligeløbende med denne; fjeldskraaningen er
meget steil og sammenhængende. Mod Ottadalen er en længere,
slakere fjeldside fra Lomseggen og den nordenfor Lomseggen
liggende, lavere Skredhaug; fjeldfoden her ligger saa langt fra
vasdraget, at der bliver en temmelig tæt bebj-gning.
Strækningen mellem Lunderdalen og
Tundradalen har i den sydvestre halvdel større bræer, som Gjelaabra>
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
