Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 62
KRISTIANS AMT.
Gjeilo, nordre og søndre, gammelt navn Geirlö. Sidste led
lo, lavtliggende engslette. 1ste led synes at være geirr, spyd; om
dette ord i de enkelte tilfælde, hvori det forekommer i stedsnavne,
har betydning spidst fremspring som et spydblad, er ganske
usikkert. Da 16 og lå ikke sjelden forveksles som sidste led i
stedsnavne, kunde det være muligt, at vi her havde det samme
navn som det oftere forekommende Geirlå. Paa gaarden stod
kirke i middelalderen.
Maurstad. 1ste led mulig insektnavnet viaurr, myre, brugt
som tilnavn; forklaringen er forresten tvilsom. Maur r er hyppig
i nyere gaardnavne (Maureholtet, Maurhaugen, Maurtuen o. s. v.)
og findes i enkelte gamle. I nogle tilfælde kommer Maur- i
gaardnavne af plantenavnet madra (galium boreale).
Soglo. Sidste led er lo, lavtliggende engslette. Den ældste
bevarede form er Seflö og maatte være sammensat med sef, siv,
og vilde give et rimeligt gaardnavn.
Brekk, gammelt navn Brekka, bakke, i afkortet form, som
dette ord kun sjelden faar, naar det bruges som navn usammensat.
Nettosæteren, en sæter overst i Bøverdalen i Lom. Det er
gjættet, at navnet har sammenhæng med det temmelig udbredte
elvenavn Nitja; der kommer to smaaelve ned i Bøvra ved
Netto-sætrene. Mulig en sammensætning af dette elvenavn med to,
græsplet.
Pollen, sæter ved Pollvatn. Pollr er en rundagtig vik.
Skriden, af skriöa, skred.
Sveen, udtales Svæe. Navnet hænger antagelig sammen med
svad, glat sted, nu brugt om nogen, glat fjeldgrund, særlig paa
steder, hvor denne grund er blottet ved skred. Gamle
steds-navne som Svæda tyder paa en sideform, svåö.
Bersu, gammelt navn antagelig Bergsruö, sammensat med
mandsnavnet Berg, Bergr, eller med et med Berg- sammensat
mandsnavn, som Bergpörr.
Grøvelstad udtales Gløverstad. Efter udtaleformen maatte man
tænke paa det gamle mandsnavn Glæöir, endnu brugt i formen
Glør, Gløer; men dette navn har neppe havt formen Glover. Det
bliver derfor rimeligere at antage, at udtaleformen er opstaaet
ved omsætning af r og l. Isaafald er 1ste led formodentlig et
mandstilnavn, maaske Gryfi.ll, oprindelig form Gryfilsstadir.
Aanstad, søndre og nordre, gammelt navn Qndrustaöir eller
Andrustaöir, af elvenavnet Andra, nu Aanda, en liden elv, som
ved Aanstad falder i Otta.
Dagsgaard, gammelt navn Dagsgarör, af mandsnavnet Dag,
Dagr. Er ligesom præstegaarden vistnok oprindelig en part enten
af Aanstad eller af Skjaak.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
