Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKJAAK HERRED.
137
navnet misforstaaet, som om det var en sammensætning med
vin, Hofvin.
Russar, nordre og søndre. Sidste led i navnet er arfr, arv,
arvet eiendom. For første led kan tænkes paa forskjellige
forklaringer.
Kolstad, gammelt navn Kolsstaöir, af mandsnavnet Kolr.
Brujordet kommer maaske nærmest af navnet paa den
forbi-løbende elv Brua.
Kjeka kan være nominativ flertal i bestemt form. Navnet
staar maaske i forbindelse med endel stedsnavne af stammen
-kik. Betydningen er ukjendt. Man kommer ved navnet her let
til at tænke paa oldnorsk kjalki, kjæve; men dette ord lyder nu
i Gudbrandsdalen kjaakaa.
Teigum, dativ flertal af tei gr, teig.
Formo. Det kan sproglig betyde: foranliggende mo eller
fremstikkende mo, mulig ogsaa furumo. Det sidste vilde passe
bedst til brugen som stedsnavn; men forklaringen bliver noget
usikker af den grund, at formen Formår, der isaafald ikke kunde
være den oprindelige, findes saa tidlig som i 1279.
Flekkøi sammensat af flekkr, flek, plet, og øy, frodig bevokset
strækning ved vand. Ligger ved Otta.
Eiesar. Sidste led i navnet er arfr, arvet eiendom. Iste led
er usikkert. Man kan nok tænke paa et mandsnavn som Egill
eller Øyjulfr; men oprindelsen kan være en ganske anden.
Kvitingen er en sæter; kan efter navnets form være benævnt
efter en høide (i oldnorsk form Hvitingr, den hvide).
Linseim Man kunde forklare dette navn ved at antage, at
Iste led var lindis, genitiv af lindi, sted bevokset med lindetræer.
Men der er ikke noget eksempel paa, at saadanne intetkjønsord
paa -i, dannede af trænavne, i stedsnavne er sammensat med
heimr.
Espet, bestemt form af espi, sted bevokset med asp, aspelund.
Aabuev er vel Åbuö, i betydning af bosted, bolig.
Braaten. Dette navn er vel egentlig grændenavn. Denne og
de i matrikulen nærmest følgende gaarde ligger i en sidedal til
Ottadalen, kaldet Braatedalen ; sidedalens elv heder Ostra.
Aamot, søndre og nordre, gammelt navn Åmot, aamødet; ligger
ved Ottas og Ostras sammenløb.
Storbraaten, tiordre og søndre, gammel form Störbroti.
J’rædet, øvre, af trçö, træe, optraakket plads, som her har
bevaret det oprindelige d i udtalen.
Brimrusten, nordre og søndre, maaske af brim, mysost.
Rusten, gammel form rust, lund, liden skog.
Sevaldsbrenna, af mandsnavnet Sevald, det gamle Sigvaldr,
Sig valdi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
