- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Tredie del (1913) /
151

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

LOM HERRF.D.

151

Areal H. o. h

i km.8 i m.

Skardalsvatn.......0.9 1490

Kirketjern........0.4

Leirvatn........0.9 ] 503

Nordligste Hogvageltjern . . . 0.2

Sydligste Hogvageltjern . . . 0.2

Nordre Grisletjern.....0.6

Søndre Grisletjern.....0.4 1400

Vand i Storaadalen.....0.2

Vand syd for Skarvdalsvatn . . 0.3
Største af Øvre Raudalsvøtn . . 0.3
Sydligste af Øvre Raudalsvøtn . 0.2
273 smaavande eller dele af
saadanne ........8.1

Tilsammen 61.8

I vandene er der ørret. I Otta er ørret og harr. Karudser
siges saavidt at forekomme i Lom.

Der er to rige fiskevande i Lom, nemlig Smaadalsvøtn i
Smaa-dalen, som tilhører gaarden Blakar i hovedsognet. Disse vande
taaler dog ikke meget fiskeri. Der foretages 3—4 fisketure i
sommerens løb og fiskes da en 2—3 døgn itræk.

Tessevatn er meget rigt paa fed ørret. Det tilhører 7 gaarde
i Garmo. Dette vand har ypperlige gydeelve, især i Smaadøla.
Den gydefærdige fisk gaar ogsaa op i endel større bække.

Der kommer ofte fisk fra Smaadalsvatn ned i Tessevatn,
men omvendt kommer der aldrig fisk fra Tessevatn op i
Smaadalsvatn paa grund af strykene i Smaadøla.

I fjeldvandene er der kun ørret. Kun i Svarttjern i
Klep-dalen er der røyr.

Fisk er der i Dalsvatn, Bøvertjernene og Leiraastjernet.

Følgende vande var, tidligere ialfald, fisketomme: Hoidalsvatn,
Bøvertunvatn, Bøvervatn og Leirvatn.

Jordsmon. Den store høide over havet lægger paa meget
store strækninger af herredet hindringer iveien baade for
dyrkning og skogenes vækst, men dalene og dalsiderne er tildels godt
opdyrket, tildels særdeles godt opdyrket, og næsten overalt er der
ved vandledninger tilført agrene det fornødne vand. Gaardenes
beliggenhed langs dalens sider i forbindelse med det temmelig
tørre klima gjør en udstrakt anvendelse af vanding nødvendig.

Vanding er her mere almindelig end i noget andet herred i
Norge.

Jordsmonet er af forskjelligt slags, tildels lerblandet muld-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-3/0169.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free