Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 62
KRISTIANS AMT.
Ekre kommer af ekra, til græsavl gjenlagt ager.
Stusnes er formodentlig Stüfsnes, hvori 1ste led kan være
enten fællesordet stv.fr, stubbe, eller mandsnavnet Stüfr.
Sterringen er en sæter. Navnet er vel afledet af stçrr, stargræs.
Groteim, gammelt navn Grjöteimr, stengaarden, sammensat af
grjöt, sten.
Kolleroen. 1ste led er gaarden Kollens navn, 2det den
bestemte form af ro, vraa.
Kollen, gammelt navn Kollr, her udentvil i betydningen fjeldtop.
Sveine, gammelt navn Sveinagarör, vel af mandsnavnet Sveini.
Sidste led i gaardnavnet er her i tidens løb bortfaldt.
Kriken betyder maaske en liden indhegning for kvæg.
Øverli, gammelt navn ØfraUÖ; gaarden ligger høit. Hele
bygden her hed og heder endnu Lien.
Sjugaard, gammelt navn Siguröargardr, af mandsnavnet Sigurör.
Den nuværende form er fremkommet af Sjalgal.
Gaukstad, gammelt navn Gauksstadir, af mandsnavnet Gaukr.
Der kan være tvil, om ikke dette snarere er mandsnavnet Gaut
(■Gauir). Gautsstaöir kunde blive til Gaukstad, efterat t i
mandsnavnet var bortfaldt i udtalen, paa grund af den ofte
fremtrædende tilbøielighed til at indskyde k foran s med efterfølgende
konsonant.
Barhind er sammensat af barr, bar, og lundr, altsaa vel kaldt
efter en lund af naaletræer.
Stasviken, nedre og ovre. 1ste led kan være stafr eller staör.
Turturn er dativ flertal af plantenavnet turt (sonchus alpinus
eller mulgedium alpinum). Findes i ikke faa norske stedsnavne;
dets udbredte brug i disse er at forklare af, at planteif i ældre
tid brugtes som menneskeføde, ligesom endnu af finnerne.
Vamsætcr. 1ste led er udentvil vpmb, vom, bug. Dette findes
som stedsnavn brngt om fosser, om rundagtige holmer, om tjern
og om myrer, endvidere, som det synes, om dybe dale, som
man har sammenlignet med en mavesæk. En af disse anvendelser
maa ligge til grund ogsaa her; gammel form Vambarsætr.
Glømsdal, gammelt navn Glæmisdalr, ligger ved elven Glaama,
som her kommer ned i Bøvra fra den østre side. Gaardens navn
maa sikkert have sin oprindelse af elvens; men gaardnavnet
forudsætter et hankjønsord Glæmir eller et intetkjønsord Glæmi.
Bovra forgrener sig her efter kartet og danner evjer, og Rygh
opkaster det spørgsmaal, om en tidligere sjølignende udvidelse af
elven skulde have hedt Glæmir, fordi Glaama faldt ud i den.
Klingelhaugen svarer til gammelt Kringluhaugr, den runde haug.
Røiseim, gammelt navn Røyseimr, sammensat med heimr. 1ste
led vistnok røysi, stendynge.
Repp maa være det gamle ord reppr, hreppr, der betyder en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
