Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 62
188 KRISTIANS AMT.
I universitetets oldsamling er et relikviegjemme, sølvsmykker
og mynter fra kirken.
Garmo nuværende kirke er opført i henhold til kgl. resi.
af 7de juni 1872 paa gaarden Frisvold og er en langkirke af
tømmer med 260 siddepladse. Den er bygget efter tegninger af
arkitekt Nordan d. ce. og er indviet i 1876.
Garömös kirkja var maaske Garmo kirkes gamle navn.
Der har efter traditionen været bygget kirke paa Garmo i
Olav den helliges tid.
Det heder, at Olav skjænkede bonden Torgeir den gamle
paa Garmo Tessevatn, mod at han skulde bygge en kirke paa
sin gaard. Dette staar i et udateret brev, der dog tilhører tiden
mellem 1202 og 1220, da det er udfærdiget i biskop Ivar af
Hamars embedstid («D. N.» II, 4): «I’a er hin hælghi Olafuer
konongr kom kristni aa Loar J)a gaf han [^orgeiri gamlæ a
Gar-moe vatn £>at er J-’essir heitir ok ollu hans afspringhi en han snerez
sidan till truar ok het jiui sem han let gera kirkiu a bæ sinom.»
Kirken nævnes i biskop Jens Nilssøns kirkeregister af 1598. Om
det var rester af den af Torgeir byggede kirke, der stod til 1879,
er vel tvilsomt nok.
Den gamle kirke var en liden og enskibet stavkirke, som
oprindelig stod østenfor Garmo gaard, men flyttedes til en plads
nedenfor gaarden. I kirkens regnskab for 1690 heder det:
«blev nedtaget de gamle svaler omkring kirken, som var
udygtige til reparation, som og de gamle træstolper, som støttede
koret og mestendel den hele kirke, hvilke og var ganske
for-raadnede, hvorved koret en stor del er udvidet og opveiet og
med nye stolper og sviller forsynet, tilligemed kirken (skibet)
udi hveranden bebunden. Opbygget et nyt vaabenhus i det
gamle og med svalerne nedfaldne i dets sted. Istedenfor det
gamle, paa kirken staaende taarn, som af vinden var nedblæst,
opbygget et lidet, nyt taarn.» I 1730 blev kirken udvidet til
korskirke med tilbyggede korsarme af laft og med et høit taarn
over krydset. Den faldt ned i 1879. Kirkens altertavle, skaaret
af Jakob B. Klukstad, opbevares nu paa gaarden Garmo, dens
døbefunt af klæbersten i universitetets oldsamling, og
prækestolen m. m. i de Sandvigske samlinger paa Lillehammer. I
universitetets oldsamling er videre fra kirken dørring, to
dragehoveder og en dor med jernbeslag. En hel del rester af kirken,
stolper m. m., er endnu opbevarede i sognet.
Bøverdalen kirke er opført i henhold til kgl. resi. af
Ilte december 1861 og er en tømmerkirke i ottekant med 260
siddepladse. Efterat kirken var færdig, overgik Bøverdalen ved
kgl. resi. af 23de september 1865 til eget anneks. Kirken staar
paa gaarden Galde, hvor der ogsaa i middelalderen har været en kirke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
