Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
KRISTIANS AMT.
Ved jordbrugstællingen i 1907 opgaves følgende arealer
og udsæd:
Hvede..... 1 maal
Rug......177 > 47 hl
Byg...... 3 621 » 1217 »
Blandkorn .... 161 » 59 »
Havre..... 435 » 172 »
Erter.....189 » 68 »
Poteter..... 623 » 1 761 »
Turnips .... 31 »
Grønfoder .... 228 » 82 »
Brak.....264
Tilsammen 5 730 maal ager.
Heraf var i 1907 168 maal tilsaaet med græsfrø. Der var
58 maal kjøkken- og frugthave og 111 frugttræer.
Der var 10 655 maal kunstig eng, ialt 16 441 maal dyrket
jord, areal af haver iberegnet, og 7 248 maal naturlig eng paa
indmark. Tilsammen 23 689 maal ager og eng.
O o o
Der var 687 maal udslaatter, 103 maal fjeldslaatter, 1510
maal havn uden skog, 6 401 maal havn tildels med skog og
214 192 maal skogmark.
Der var 14 212 maal myr, hvoraf 722 maal er skikket til torvstrø.
Land skikket til opdyrkning angives til 5 511 maal, hvoraf
4 113 maal myr.
I aarene 1901—07 er opdyrket fra nyt 461 maal, hvoraf
41 maal myr.
Adskilligt nyland er opryddet siden 1907.
Der er adskillig dyrkbar, men udyrket jord i udmarken.
Redskaber i 1907 var: 53 slaamaskiner, 2 meiemaskiner, 3
kombinerede slaa- og meiemaskiner, 93 radsaamaskiner, 4
bred-saamaskiner, 4 saamaskiner for græsfrø, 36 hesteriver, 12 4-hjuls
euspændte arbeidsvogne og 282 arbeidskjærrer.
Tidligere var kunstig agervanding meget almindelig i Vaage herred.
Sneen pleier at gaa bort i bygden omkring 14de april. Til
den tid kan man gjøre regning paa slædeføre. Høkjøring foregaar
indtil den tid fra sætrene.
Vaaronnen pleier at begynde i de første dage af mai,
slaat-onnen i midten af juli. Kornet skjæres i september.
Der er lidt frugtavl i herredet, enkelte steder nogle æbletræer
og moreltræer. Af bærbuske dyrkes ribs, stikkelsbær og solbær.
Af kjøkkenvækster gulerødder, persillerødder, løg, reddiker, salat
og rhabarber.
En liden haveflæk hører som regel til enhver gaard.
Der er en mængde tyttebær, og der sælges endel multer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>