Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDRE FRON HERRED.
239
De skal nu forsøges dyrket af staten under bygningen af
Dovrebanen med bistand af Kristians amt og kommunen.
De øvrige myrer i Sel herred ligger oppe i fjeldet; de er
som regel farbare undtagen myren ved Veggem sæter, der er
meget blød.
Nogle myrer i Sel herred er multemyrer.
Torv til brændsel bruges ikke.
Jagt. I Sel herred er der vildren, rødræv, fjeldræv, gaupe,
lidt- maar, røskat, hare, ekorn, lemæn, markmus og vond. Bjørn
er ikke skudt i Selsfjeldene paa mange aar. Elg sees af og til.
Oter er saavidt fanget i herredet. Jerv findes neppe. Der er
ikke rotter.
Af fugle er der ryper, tiur, aarfugl og ænder. Jerpen er sjelden.
Gjenstand for jagt er vildren, rødræv og fjeldræv, hare samt
af fuglevildt ryper og storfugl.
Bergverksdrift. Sels kobberverk skal være anlagt 1624.
Det blev drevet en tid med liden fordel og blev saa nedlagt.
Smeltehytten laa nær Sel kirke ved Ulas udløb i Laagen.
Kammertjener Joachim Irgens, som nævnes saa ofte i de ældre bergverkers
historie, var før 1646 participant i dette kobberverk.
Participanterne var Irgens, myntmester Peter Griiner og renteskriver
Peder Nilsen, hvilke 28de mai 1642 fik privilegier paa verket.
Derefter kom det til statholder Hannibal Sehested.
I Hannibal Sehesteds tid skal verket i de tre aar 1648 til
1650 have leveret tilsammen 4383A skippund garkobber med en
bekostning af 18 293 rigsdaler. Med Sehesteds øvrige eiendomme
kom det i 1651 til kronen. Derefter blev det i 4 aar fra 17de
januar 1652 med tilliggende gaarde Formo og Olstad drevet som
forpagtning af Selius Marselius mod en afgift af 1 500 rigsdaler
aarlig. Efter nogen tids forløb blev det igjen forladt og derpaa
skjænket af kong Fredrik III til statholder U. F. Gyldenløve,
som gav det navn af Fredriksgaves kobberverk. Det fik privilegier
derpaa under 23de juli 1687; heller ikke denne drift blev varig.
Efter Gyldenløves død lod sønnen grev Danneskjold Laurvigen paany
skjærpe efter erts; dog fik han ikke konfirmation paa de ældre
privilegier, hvilken ved kgl. resi. af 31te december 1725 blev
negtet.
.Imidlertid blev verket senere optaget af et interessentskab,
som fik privilegier af 15de juni 1748, hvilke siden gik over paa
Foldal kobberverk i Foldalen i Østerdalen, hvilket verk urigtigen
fik navn af Fredriksgaves verk. Fra den tid indskrænkedes Sel
verks drift, medens kobhergruberne i Øvre Foldalen og den ved
disse i 1774 anlagte smeltehyttte dreves.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
