Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SEL HERHED.
253
Kirken har altid været i menighedens eie. Den blev. sammen
med de to andre kirker i det daværende Vaage præstegjeld, ved
kongeskjode af 30te juni 1723 solgt til almuen for 1400 rdlr.
I Sel kirke holdes gudstjeneste hver anden søn- og helligdag.
Til Sel kirke skjænkede grev Danneskjold Laurvigen i 1752 en
klokke, som havde tilhørt Fredriksbergs kobberverk.
Sel kirke har en vakker altertavle, der er skaaret af 0. Kjørrew,
som har leveret træskjærerarbeidet i Hedalen kirke og Kvikne kirke.
Kirkens døbefont af klæbersten er fra middelalderen.
Ved kgl. resi. af 22de juli 1897 overgik Sel til eget herred,
og ved kgl. resi. af 17de december 1909 overgik Sel og Hedalen
sogne til et eget, Sel, præstegjeld.
Ved reskript af 6te december 1737 (kfr. reskript af 16de
august 1775) blev Bredebygden delt mellem Vaage (Sel anneks)
og Fron (Kvam anneks). Tidligere havde bredebygdingerne ét aar
sognet til Vaage og ét aar til Fron. I middelalderen maa bygden
have havt egen kirke, idet der i et dokument fra 1333 nævnes
præsten Tord «a Breidini».
Der har efter dette været en kirke, sandsynlig paa den
kongs-gaard, Haakon Haakonsson lod bygge paa Hof, og maaske oprindelig
et kongeligt kapel. Kirkens tilværelse bestyrkes derved, at Sel
sogn endnu 1668 kaldes «Sels og Bredens aunexer». Da maa dog
kirken paa Breden forlængst have været sløifet. I biskop Nils
Glostrups visitatsbog, hvor det fortælles, at Breden vekselvis hvert
andet aar betjenes af præsterne paa Fron og paa Vaage, tales
heller ikke udtrykkelig om nogen kirke her.
Jernbaner. Ottabaner,, som aabnedes for almindelig trafik
2den februar 1896, har sit endepunkt i Otta jernbanestation, 288 m.o.h.;
der er en lasteplads, Selsbruddet, i Sel herred. Afstand fra Otta
station til Kristiania er 297 km.; fra nærmeste station, Sjoa
stoppested i Nordre Fron, er afstanden 11 km.
Dovrebanen, en fortsættelse af Ottabanen, er besluttet, og
bygning begyndte i 1909. Den første station her bliver Otta
station, og i Sel kommer desuden at ligge Laar gaard station,
317 m. o. h.
Hovedveie. Ved Bredevangen kommer den gudbrandsdalske
hovedvei fra Nordre Fron ind i Sel herred. Inden Sel er den
bygget fra 1854—1872, kjørebredde varierende fra 3.25 m. op til
4.25 m., stigningsforholdene gode, i Kosten dog op til 1 paa 20.
Veien følger først dalbuuden paa østsiden af Laagen lige
ned til denne. Vangen og - Solgjem elve passeres med 6 m.
broer; ved Kringen gaar veien lige forbi mindestøtten for
Sinclairs-toget; ved Blekastad tager hovedveien til Otta og Vaage af mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
