Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274
KRISTIANS AMT.
nævnt, 500 arbeidere ved verket. Ved folketællingen viste det
sig, at der med koner og børn i Espedalen boede ikke mindre
end 700 mennesker. Paa verket var der 10 store bygninger,
saaledes foruden smeltehytten kontorbygning, lerhuse, smedje,
krambod og beboelseshuse. Arbeiderne boede ogsaa paa pladsene
Gulliksvold, Grasgardlien, Vetlevolden og Rytviken, hvilke nu er
nedlagte.
Verkets begravelsesplads ligger paa en holme i Espedalsvatns
øverste ende og noksaa nær det gamle verks ruiner. Holmen
er rester af en moræne med aur og stene.
Da det var besværligt at begrave de døde paa kirkegaardene
i Kvikne eller Fron, 4—6 mil borte, med tung adkomst over
vande og bakker, fik verket tilladelse til at holde egen
begravelsesplads paa holmen, hvor jorden blev indviet. Denne holme
benyttes fremdeles som kirkegaard. Presten kommer hid 2 gange
om aaret fra Fronsbygderne, og er der begravet nogen i
mellemtiden, foretager han jordpaakastelsen.
Espedalens nikkelverk blev anlagt i Espedalens
statsalmen-ning i Fron thinglag. Der smeltedes med trækul. Verkets
eksistens var afhængig af, om der fra statsalmenningerne i
Espedalen, Murudalen og Mæringsdalen af Fron og Vaage thinglag
kunde skaffes nok tømmer og ved.
Driften blev betydelig indskrænket i 1855, og verket blev
nedlagt i oktober 1857. Sikre opgaver over produktionens
størrelse gives ikke.
Da prisen paa nikkel steg i 1870-aarene, forsøgtes ny drift
i 1874, især i Evans grube. Der smeltedes 1 777 tons malm i
1878, hvorav udbragtes 4563A ton skjærsten, indeholdende noget
over 5 pct. nikkel. Driften standsede i oktober 1878, da prisen
paa nikkel var faldt. Hytten laa dengang ved Espedalsvatns
sydende i Vestre Gausdal, og lier staar endnu, i 1912, igjen
maskiner og hytte, foruden kontorbygninger.
Haugsæter klæberstensbrud i Nordre Fron paa Kvamskjølen,
nær Haugsæter, ligger 11 km. fra Klefstad, 640 m. over
Klef-stad, 897 m. o. h. Leiestedet ligger ca. 300 m. nord for
Lang-tjernets nordvestlige ende. Bergarten her er lerglimmerskifer og
glimmerskifer. Disse bergarter, saavel som klæberstenleiet, stryger
mod vestnordvest. Her ligger, paa en strækning af 230 m.,
berghalde efter bruddene, og mægtigheden synes at gaa op til 10 m.
Leiet synes at være særdeles regelmæssigt, efter bruddenes
be-liggenhed at dømme. Klæberstenen her er vakker grøn, ren,
kun lidet magnesit er tilstede. Den er overordentlig let at sage.
Ogsaa nær Langtjernets sydlige ende forekommer klæbersten
nær Langtjern.
Efter beliggenheden og forekomsten maa dette klæberstens-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>