Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290
KRISTIANS AMT.
regnskaberne for 1675 og 1688 omtales den med svalgang, og den
formodes af Nicolaysen at have været en stavkirke. Dog omtales en
nybygget kirke af tømmer i Fron ved 1617, men den ældre kirke
var bevaret ved siden af den nyere. Jens Nilssøn siger nemlig,
at der paa Sødorp stod «en liden forfalden kirke hos den anden».
Den maa være gaaet tilgrunde, rimeligvis omkring 1752, da sognet
fik ny kirke.
Ved flytningen i 1910 kom kirken i Sødorp til at ligge et par
kilometer nordligere og paa vestsiden af Laagen, medens den for
laa paa østsiden.
Sødorp blev hovedkirke i Nordre Fron ved delingen af Fron
præstegjeld ifølge resolution af 10de august 1850. Den gamle
kirkegaard paa Brandvol blev oppløiet til ager, efter Hiorthøy.
Kvikne kirke nævnes ikke i middelalderen, men har
utvilsomt været til allerede da.
Ved reskript af 6te apri’i 1759 blev det tilladt istedetfor en
gammel brøstfældig og liden kirke at opføre en ny paa det gamle
kirkested paa gaarden Sylte. Ved den store vandflom i juli 1789
blev den nye kirke sterkt beskadiget, idet et jordskred brod ind
i øvre væg ved koret, saa lergjørme og morads gik langt opover
altertavlen. Den blev derfor flyttet til gaarden Tunes grund, hvor
den nu staar. Den er en tømmerbygning i korsform og forsynet
med et høit, slankt taarn over krydset. Opførelsen i 1760 og
flytningen i 1789—90 blev foretaget under ledelse af kirkebygger
Johannes P. Korpberget fra Kvikne. Kirken har en rigt udskaaret
prækestol, altertavle og kor bue, alt forarbeidet af Østen Kjørren fra
Hedalen. 1 koret hænger et stort krucifiks, skaaret af klokker
Christen Listad. Kirken har omtrent 210 siddepladse.
Kvikna kirkja var Kvikne annekskirkes gamle navn.
I kirken er en døbefont af klæbersten, flere malerier i koret
fra 1643 og senere, en solvkalk og oblatæske fra 1763, to
bronce-lysestager fra 1701 og to andre lysestager af bronce. 1
Folkemuseet i Kristiania er en gravsten af klæbersten fra 1637.
Kvam kirke er opført i henhold til reskript af 16de
august 1775 paa Røsemvolden under gaarden Røssem og er en
korsbygning af rundt tommer. Om den ældre kirke, der var af
stav, oplyses i reskriptet, at den var «liden og mørk, samt af
ælde brøstfældig, ligesom at den og staar paa et suinpigt sted»;
den stod paa gaarden Vik. Den nuværende kirke, der er bj’gget
af Johannes P. Korpberget, har omtrent 300 siddepladse og har
tagrytter med slankt spir over korset.
Hvamms kirkja eller Vikr kirkja t Hvammi var Kvam
annekskirkes gamle navn. Stedet for den gamle kirke paa Vik er
betegnet ved den endnu her staaende gravstøtte over Sinclair,
der blev begravet paa kirkegaarden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
