Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDRE FRON HERRED.
28.’!
Kirken omtales i 1675 med svalgang. Som levninger af
denne kirke saa Schøning i den nuværende Kvam kirke «ophængt
endel gamle, med vandfarve malede tapetserier, hvoraf ogsaa
findes i de andre gudbrandsdalske kirker, ligesom en døbefont af
klæbersten med udhugninger». Vik kirke er nedrevet 1775; thi
Kvam kirke blev flyttet fra Vik til sit nuværende sted ifølge
reskript af 16de august 1775.
De nævnte tapetserier findes endnu i kirken. I kirken er
endnu krucifiks og to engler; altertavlen og prækestolen tillægges
0. Kjørren. Der er to broncelysestager fra 1696. Kalk og
oblatæske af sølv er fra 1740. Dugen blev stjaalet i 1749. 1 sakristiet
er 4 portræter. Døbefonten er af klæbersten. I universitetets
oldsamling er et røgelsekar.
Nedlagte kirker. Paa Bø i Sødorp sogn maa der i
middelalderen have staaet kirke, da biskop Jens Nilssøn (1574—97) her
nævner en gammel annekskirke, hvoraf der endnu stod noget
igjen; den nævnes forøvrigt ikke i nu bevarede ældre kilder.
I Hiortlwys tid stod endnu døbefonten ved den forrige
kirkegaard, som da var ager, og man havde fundet ligstene af
klæbersten.
Bø kirke, hvis gamle navn vistnok var Bjår kirkja, omtales
i Jens Nilssøns visitatsbog som en af de kirker, der efter
reformationen var lagt øde, idet det heder: «Vdi Rustebygden staa nogit
igen aff en gamel annex vid den gaard Bøø». 1 «Norske
Fornlevninger» heder det: «Tæt nedenfor gaardens (Bøs) huse stod
indtil begyndelsen af det 17de hundredaar en stavekirke, hvoraf
endnu findes paa gaarden en døbefont af klæbersten uden forsiringer
og en dør, 4l/s alen høi og 1 alen bred.»
Paa Megaarden i Skaabu øverst i Kvikne sogn har der efter
et sagn, som synes troværdigt, staaet kirke i den katholske tid;
sagnet kalder den Blaas kirke, hvoraf kan sluttes, at den har
været viet til helgenen Blasius. Kirkegaardens indhegning saaes
endnu i Hiorthøys tid. Kirken er nævnt af Schøning. Kraft siger,
at der saaes spor af grunden til en liden kirke og en kirkegaard,
den sidste 36 skridt i firkant, omgivet af en mur.
I den forrige kirke i Kvikne stod der efter Hiorthøy skrevet
under et tyllede af jomfru Maria med barnet paa armen: «Givet
Blaas kirke til prydelse.» Nøglen til denne kirke fandtes i
Kvikhe med aarstallet 1235. Denne nøgel bevaredes og brugtes
af bønderne som lægedom for heste og fæ, som fik ondt i
lænderne.
Herredsstyret i Nordre Fron ytrer, at denne kirke efter sigende
stod paa gaarden ind i det 15de aarhundrede. Der, hvor kirken
stod, vises endnu tydelig. Murene paa kirkegaarden stod indtil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
