Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SONDRE FRON HERRED. 37
andet sted paa samme gaard, hvilket bekræftes af Hiorthøy,
som siger, at den ældre kirke stod længere oppe, hvor der findes
«menneskeben og gravsteder».
At sagnfiguren Dale-Gudbrand (1021) skal have bygget en
kirke paa sin gaard Listad, er et upaalideligt sagn.
I middelalderen stod et af kongen opfort kapel paa
kongsgaarden Steig. I Haakon Haakonssøns saga fortælles, at kongen
lod det reparere, da det dengang var meget forfaldent. Af et
bygselbrev, udstedt af Haakon Magnusson den yngre i 1358,
fremgaar det, at kapellet i lang tid havde været betjent af
præsten i Fron, som til vederlag derfor havde oppebaaret
land-skylden af gaarden Grov (Dipl. Norv. II, nr. 338). Kapellet stod
endnu i 1598, men var forfaldent. I et lidet kapel, som nu
staar paa Maihaugen i Lillehammer, findes et mærkeligt
relikvieskrin, som er kjobt paa Hundorp i Sondre Fron, og som maaske
skriver sig fra kapellet paa Steig. Skrinet er smykket med
emaljerede og forgyldte kobberplader med religiøse motiver,
sandsynligvis byzantinsk arbeide fra det 12te aarh.
Ogsaa paa Steig nabogaard, Alme, stod i middelalderen en
kirke. Den omtales i et dokument fra 1509, da Knut Knutsson,
høvedsmand paa Hamar gaard, kvitterede paa Hamar domkapitels
vegne for det af kirkens værgeraad aflagte regnskab (Dipl. Norv.
III, nr. 1045). Naar den blev nedrevet, vides ikke.
Kirkegaards-indhegningen saaes i Hiorthøys tid.
En kirke paa Kjorstad stod endnu 1598, men var da en
gammel, forfalden annekskirke. l>jödreksstada kirkja var kirkens
gamle navn.
Der haves saaledes sikkerhed for, at der i den katholske tid
har staaet kirker paa Steig, Alme og paa Kjorstad.
Tvilsomme er derimod de af Hiorthøy antagne kirker paa
Bolstad. Hove, Tofte, Isum og paa Skordal. Ingen af dem findes
omtalt i kilder ældre end fra 18de aarh.
Kirken paa Rolstad nævnes ogsaa af Schøning, som paa
gaarden saa udskaarne dørplanker, der autoges at have tilhørt en
kirke. Disse planker kunde dog nok være kommen derhen f. eks.
fra den nærliggende kirke paa Kjorstad, som dengang forlængst
var odelagt. Forøvrigt omtales kun fund af menneskeben som
bevis for hin kirkes tilværelse; det samme er tilfældet med
kirkerne paa Tofte og Isum. Paa Hove tror Hiorthøy at have
fundet levninger af et kirkegaardshegn; for Skordal kirke er
derimod intet bevis anført, og den har vel kun været antaget efter
et bygdesagn. Det kan forøvrig være sandsynligt nok, at sydsiden
af Laagen her har havt ialfald 1 kirke, siden nordsiden havde
3 eller, om kongskapellet paa Steig medregnes, 4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
