Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RINGEBU HERRED.
323
Venebygden sogns gamle navn er Vin, der her mulig fra
først af har været bygdenavn, skjønt dette ikke er sikkert. Navnet
har oprindelig været usammensat, men er allerede i middelalderen
gaaet over til den nuværende sammensatte form. Sognet ligger
i et sidedalføre, langs vestsiden af elven Frya.
Faavang sogns gamle navn antages efter de ældre former at
have lydt Fçövangr, sammensat af vangr, græsgroet slette, med
elvenavnet Fçö, genitiv Fadar. Elven maa være den, der falder
ud i Losna ved Faavang kirke. Den skrives nu paa kartet
Opsal-aaen, og det er opgivet, at den i bygden skal kaldes Nera med
tostavelsestone; det sidste kan nok være et nyere navn
(Nedre-aaen?). Navnet maa, om forklaringen er rigtig, oprindelig være
gaardnavn, da elvenavnet isaafald knytter det til dette enkelte
sted i bygden. I den nye matrikul er det skrevet efter udtalen
Faavang, da det hidtil brugte Fodvang leder til urigtig opfatning
og udtale.
Egen præst til Faavang kirke nævnes 1336 og 1341.
Ringebu herreds største udstrækning fra nord mod syd
er 21.25 km. og fra øst til vest ca. 20 km.
Ringebu herred omgives af Søndre Fron, Sollien, Stor-Elvedalen,
Oier og Østre Gausdal herreder.
Øer i Ringebu herred:
Km.»
Risø............0.2
Heringen..........0.3
0 ved Eldstad........0.3
0 ved Strande........0.3
10 smaaøer.........0.3
Tilsammen 1.4
Ringebu herred bar sit dyrkede land omkring Laagen med
Losna, som gaar gjennem herredets sydvestlige del og deler dette.
Hoveddalføret Gudbrandsdalen er i den søndre del temmelig
trang, og det meste dyrkede land og de fleste gaarde ligger paa
vasdragets østside. Don vestre dalside er oftest temmelig bråt,
og der er kun en liden bergfod mod dalbunden; selve dalbunden
har nogle strækninger, som hyppig oversvømmes og kun benyttes
til beite. Det dyrkede land ligger mest i lierne og der, hvor de
smaa sidedale støder til hoveddalen. Paa østsiden er dalbunden
bredere i den nordre del med langskraanende bakker og fladere
strækninger. Paa hovedveiens øvre side er dalen noksaa godt
bebygget. Sydover forbi Ringebu kirke bliver dalen trangere, til
Tromsas dal stoder til; Tromsas dal er paa nordsiden dyrket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
