- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Tredie del (1913) /
342

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

342

KRISTIANS AMT.

Spangerud. 1ste led er maaske et tilnavn. I 1349 nævnes
nemlig i et dokument, udstedt paa den til samme bygdelag
horende gaard Romsaas, blandt vidnerne en mand, som kaldes
Ogmundr spangi; efter ham er vel denne gaard kaldt, eller efter
en af hans forældre, da tilnavne ei sjelden arvedes.

Mork, lille, og Mork, gammelt navn Mçrk, skog.

Espedalen. Her er neppe et elvenavn 1ste led; den aa, som
i nærheden løber ned i Tromsa, heder nemlig efter kartet Tossa.
Oprindelig form vistnok Espidalr, af espi, aspelund.

Sparingen kommer enten af spçrr, spurv, eller af ordet
i det bekjendte bygdenavn nordenfjelds, Sparäbü, nu Sparbuen.
I det sidste navn har Spara- i senere tid været forstaaet som
betegnende noget udvalgt, fortræffeligt (noget, som man sparer
paa); men denne forklaring kan neppe agtes for sikker; -ingen er
lier sandsynlig en forandring af -eng.

Aanna, gammelt navn Audn, ødemark.

Korddølum. Den grammatiske form er dativ flertal. Maa
forklares af det endnu i folkesproget brugte dæl, en liden dal.

Bomsaas, søndre, øvre og nedre, gammelt navn RaumsAss.
Nogen forklaring af navnet er ikke funden.

Hjelle, gammelt navn Hjallr, afsats paa en fjeldside.

Kinn, gammelt navn Kinn, fjeldside.

Mytting, gammelt navn Mi) tin gr. For forklaring er anført den
mulighed, at disse navne kunde hænge sammen med folkesprogets
muta, at skjule, gjemme væk.

Annolsceteren er et stort sæterlag i Ringebu. Annol er her
sikkert en sammensætning af fuglenavnet piil, ørn, og holl, høide.

Flyen, gammelt navn Flygin eller Flygin, sammensat med vin.
1ste led mulig flug, stupbrat fjeldside (i nyere form flog, flau).
Havde der her været et vandløb, hvortil gaardnavnet knude
knyttes, vilde der ogsaa kunne tænkes paa fluga, flue, der paa
flere steder synes at have været brugt som elvenavn.

Bystad kunde være Bjügsstadir, af mandsnavnet Bjügr.

Knappen, gammelt navn Knappr, uden tvil kaldt efter en
høide ovenfor gaarden.

Godlien kommer antagelig af göör, god, altsaa et rosende navn.

TuUien kan neppe være Ptifullö, af Jjüfa, tue. Tulli har
maaske været brugt som kjæleform af f’orleifr.

Segalstad, øvre og nedre, gammelt navn Sigvaldsstadir eller
Sigvaldastadir.

Pinløkken maa komme af pina, pine, straf; er aabenbart ikke
ment som rosende navn.

Myre, øvre og nedre, gammelt navn Myrar, flertal af
inyrr, myr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-3/0360.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free