- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Tredie del (1913) /
351

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

RINGEBU HERRED.

351

Ringebu er et foregangsherred med hensyn til veibygningen.
Der foregaar hvert aar betydelig bygdeveisbygning; men desuagtet
gjenstaar der endnu adskilligt, forinden bygdens krav er
tilfredsstillet.

Herredet var i 1909 delt i 15 skolekredse med 761
undervisningsberettigede børn; der var 9 lærere og 9 lærerinder.

Ifølge skatteligningen i 1910 udgjorde den samlede antagne
indtægt 811255 kr., formuen 3218200 kr. Samlet
herreds-skat var i 1910 51 870 kr., fordelt paa 1 782 skatydere.

Øier herred.

Øier herred (689.22 km.2, i 1890 3 111 indbyggere, i 1900
3184 indbyggere, i 1910 3 091 indbyggere) udgjør Oier
præstegjeld med Øier hovedsogn og Tretten sogn.

Herredet udgjør Oier lensmandsdistrikt og Øier thinglag.

Herredets navn Øier udtales Øie og er efter Haakon
Haakonsøns saga antaget for at være oprindelig Øyjabü; men denne fonn
findes kun i 1 af de haandskrifter, hvori sagaens slutning nu er
bevaret. I Flatøbogen staar paa dette sted i Eyiu, i
Stokholms-bogen, som Vigfussons udgave her folger, i Eyia. Navneformen
Øyjabü hviler paa mere end usikker grund.

Bygdens navn har i middelalderen vistnok været Oyja og
hænger sandsynlig sammen med øy i betydning af lavtliggende
strækning ved vand. Navnets betydning vilde da passe med
situationen ved elven i hovedbygden. Til formen Øier, som i
senere tid har været den almindelig brugte skriftform, findes det
første spor i slutningen af 15de aarhundrede. Den maa være
opkommet ved misforstaaelse og har sikkert aldrig været brugt i
ægte bygdeudtale.

Sognet Trettens gamle navn var Prættin, sammensat med
vin, et enestaaende navn. Iste led hænger maaske sammen med
Jjrotty, kraft, styrke, mod, og et elvenavn kan antages at være
mellemled (maaske den elv, som nu kaldes Moksa). Navnet har
været bygdenavn, langt op i tiden; men kau fra forst af have været
gaardnavn. Som bygdenavn har Prættin ikke indbefattet hele det
nuværende Tretten sogn; ialfald har det gamle bygdenavn
Mus-dalen ikke været regnet dertil.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-3/0369.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free