- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Tredie del (1913) /
381

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VESTHK GAUSDAI. HERRED.

381

Den til ysterierne i 1910 indveiede melk udgjorde tilsammen
275 256 kg. Der produceredes 2 900 kg. magerost og 29 689 kg.
mysost.

Ved ysterierne sysselsættes 2 mænd og 4 å 7 kvinder. Det
førstnævnte ysteri benytter vandmotor og det sidstnævnte
benzinmotor som drivkraft.

Skog. Østre Gausdal herred er ikke rigt paa skog, men
skog af gran og birk, tildels med god væksterlighed, findes til
herredets fornødenhed. Granen er det almindelige bartræ, furuen
er sjeldnere.

Skogbestanden har tiltaget i senere tid, og de gamle
sam-eiestrækninger er for længe siden udskiftet.

Brændeved kjøbes ikke længer. Skogen tilhører udelukkende
indenbygds eiere, og endel tømmer sælges aarlig.

Næsten samtlige herredets gaardbrugere antages at have
brugsret i statsalmenninger i Vestre Gausdal.

De vigtigste skogbevoksede strøg ligger paa fjeldstrækningen
paa begge sider af Skeiselven og Kilielven og langs grændsen
mod Øier herred samt paa fjeldstrækningen mellem Østre og
Vestre Gausdal.

Trægrændsen paa fjeldstrækningen mellem Skei sæter og
Torsdal sæter siges at være sænket meget.

Skoggaarde er: Bø med 2 800 maal skog, Volen med 4 000
maal skog, Aulestad med Grimstad med 1 700 maal skog; en del
gaarde har 1200 maal skog.

Skogen er som nævnt tilstrækkelig for herredets behov, og
der sælges noget sagtømmer og anden større rundlast samt
smaa-tømmer.

Der kjøbes en del høvlede gulv og panelingsbord.

Som brændsel bruges mest ved, men ogsaa koks og lidt
brændtorv.

Middelprisen i 1910 pr. meterfavn brænde paa forbrugsstedet
inden bygden var: Birk 16 kr., or 12 kr. og gran 10 kr.

Middelprisen i 1910 pr. tylvt bygningstømmer var 20 ä 25 kr.
for 12 alen 6 å 7 toms top.

Myrer. Der er temmelig store myrer i herredets østre og
nordvestre fjeldegn, men de ligger for høit til at kunne dyrkes.

Der er nogle multemyrer, men kun af ringe udstrækning.
Paa bunden af enkelte myrer er efter herredsstyrets oplysninger
fundet hasselnødder.

God brændtorv findes og benyttes for en del i den nordre
del af hovedsognet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-3/0399.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free