Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116 KRISTIANS AMT.
i østlig retning med 1 paa 15 stiger op til Svingvold, hvor den
krydser bygdeveien til Sveen, videre mod øst opstigning gjennem
skog og vandsygt terræn op paa Skyttermoen, hvor den gaar ind
i Øier herred og fortsætter gjennem Musdal til Tretten
jernbanestation. Intet af denne vei er forsynet med stenlag, hvorfor den
høst og vaar er blød. Den gamle vei har en kjørebredde af
2.5 m. og længde 1.481 km.; den nye del 3.75 m. kjørebredde,
længde 6.271 km. Hele længden 7.752 km.
Fra chausséen ved Solheim i Follebu fører en i 1899 bygget
bygdevei med 1 paa 5 stigning ned til Gausa, gaar forbi Hol
elektriske mølle og over Gausa paa 22 m.s kombineret hæng- og
sprængverksbro (Mosbro), hvor bygdeveien ender. Kjørebredde
2.5—3.75 m. Længde 1.218 km.
Efterat Mo bro er passeret, fortsætter en privat vei
nordover til Gausa uldspinderi, medens sydover i fremtiden vei vil blive
bygget til Faaberg grændse for der at sættes i forbindelse med
Flokeliveien.
Fra Solheim udgaar mod øst fra chausséen «Øvrebygdsveien»,
som fører gjennem den tæt bebyggede Øvrebygd, forbi Follebu
kirke, Berge, Steine, Reistad, Enge, Volen, Bauker og frem til
Gevorbenhaug, hvor den støder paa den forst beskrevne bygdevei.
Strækningen fra Solheim til Berge blev bygget i 1860-aarene med
partielle omlægninger i 1877; fra Berge til Volen, ca. 5 km.,
er bygget i 1896, fra Volen til Gevorbenhaug, ca. 3 km., i 1820.
Den nyere del har en maksimumsstigning af 1 : 5 og kjørebredde
3.75 m., den ældste del bakker paa indtil 1 :5 og kjørebredde
ned til 2.5 rn. Veien passerer i opstigningen til Follebu kirke
Næveraaen og er ligesom hovedveien i aarene 1909 og 1911
ombygget efter at være bortrevet ved brud paa Næversjodammen.
Næveraaen passeres med en 6 m. jernbjelkebro. Længde 10.584 km.
Samlet længde bygdeveie 35.301 km.
Der gjeustaar adskillig veibygning i Østre Gausdal, forinden
bygdens krav paa veie bliver tilfredsstillet.
Herredet var i 1909 delt i 6 skolekredse med 467
undervisningsberettigede born; der var 6 lærere og 6 lærerinder.
Ifølge skatteligningen i 1910 udgjorde den samlede antagne
indtægt 491 965 kr., formuen 2 243 700 kr., og den samlede
herredsskat var i 1910 30 312 kr., fordelt paa 1029 skatydere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
