- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Tredie del (1913) /
448

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

448 KRISTIANS AMT.

tedes og restaureredes efter anvisning af Fortidsmindeforeningens
direktion. Kapellet er en af de ældste kjendte kirkelige bygninger
fra middelalderen, som er opført af lafteverk. Det har kun én
indgang i gavlen mod vest. Foran den massive og jernbeslaaede
dor løber en svalgang af reisverk. Taget er spidst som
stavkirkernes med tagrytteren nærmest ved gavlen. I bygningen er
anbragt kapellets gamle kirkeklokke (har været brugt som
madklokke paa en gaard i Faaberg, og senere i Saksumdalen kapel)
samt et stort vakkert krucifiks af eketræ, som i lang tid har
været opbevaret i et skur ved Faaberg kirke, men som
sandsynligvis skriver sig fra kapellet. Endvidere findes i bygningen en
vakker udskaaret altertavle fra Lillehammer gamle kirke og et
mærkeligt relikvieskrin, som er kjobt fra Hundorp i Sondre Fron
og som maaske hidhorer fra det gamle kapel paa kongsgaarden Steig.

Foruden krucifikset i kapellet er der et krucifiks i
universitetets oldsagsamling fra kapellet samt røde toistykker, brugt til
at tætte fugerne i bygningen

Schøning siger ved en misforstaaelse, at dette kapel oprindelig
stod paa gaarden Oire; denne feil er gaaet over i enkelte nyere
skrifter, hvori det omtales.

Faaberg præstegjeld omfattede tidligere ogsaa kjobstaden
Lillehammer, som imidlertid ved kgl. resi. af 29de december 1902
blev bestemt at skulle overgaa ti! eget præstegjeld fra 1ste januar
1903 at regne. Endvidere blev det bestemt, at i det gjenstaaende
Faaberg præstegjeld, der som for skulde betjenes af sognepræst
og kaldskapellan, skulde Faaberg sogn vedblive som hovedsogn
ined det daværende Lillehammer landdistrikt som anneks under
navn af Mesna sogn.

Faaberg hovedkirke og Lillehammer annekskirke (med
tilliggende gods) blev ved kongeskjode af 9de august 1 723 overdraget
til 5 mænd i præstegjeldet for 1 325 rdlr. Kjobet fandt antagelig
sted paa almuens vegne; dette bestj’rkes ved en bemærkning fra
1 733 i kaldsbogen om, at siden almuen blev kirkeeiere, er endnu
intet solgt af kirkernes gods (dette blev nogle aar senere afhændet
for tilsammen «2200 rdlr. pius minus»).

Til Faaberg kirke kjendes folgende gaver: Thore Brynjulfssøn
skjænkede ifølge diplom, udstedt mellem september 1389 og juui
1442, halvdelen af gaarden Gudrunarstad. Ifolge to mænds
kund-gjorelse overgav Gudbrand paa Aulestad og hans hustru Gudrid
Gregorsdotter 17de august 1404 til Ulfhediu, præst paa Faaberg,
den del i Dalerud, som Gudrids moder Ragndid Botolfsdatter paa
sit yderste havde skjænket Faaberg kirke til bønnehold for sin
sjæl. Olaf Dagsson gav ifølge hans kundgjørelse, dateret Røne
paa kirkens indvielsesdag i kong Eriks 19de aar eller mellem
14de september 1407 og 14de september 1408, hvis han ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-3/0466.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free