- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Første del (1914) /
17

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BELIGGENHED, INDDELING OG GRÆNDSER. 17

%

1869 og 1900, Moss 1869, Tønsberg 1909, Larvik 1907, Kragerø
1910, Skien 1886, Kongsberg 1890.

Geologiske karter i maalestokken 1 : 100000 er udkommet
over rektangelbladene Kristiania, Moss, Tønsberg.

De sjøkarter, som vedkommer amtet, er i maalestokken
1:50000: «Drammen og Drøbak til Bastø» 1866, «Bastø—
Lille Færder» 1867, «Tønsberg Tønde—Jomfruland» 1870.

Sjøkart i maalestokken 1 :25 000 er der fra Drammen til
Rødtangen, 1905; Skagerak, ostre og vestre blad, 1907, er/i
maalestokken 1 : 350 000.

Ældre inddeling. Norges ældste inddeling var i fylker
(fylki), der vel engang var særskilte kongeriger. Et af disse fylker
var Vestfold, der indbefattede det nuværende Jarlsberg og Larvik
amt og desuden Lier, Eker og Sandsvær præstegjeld af
Buskerud amt.

I den ældste tid synes Vestfold ogsaa at have indbefattet
Grenland, det vil sige det nuværende Bamle og Nedre Telemarken
samt kystegnene lige til Rygjarblt eller Geranes (Gjernespynten),
hvor Egdafylke begyndte. Siden blev som Vestfolds grændse ved
kysten regnet Grenmar eller Langesundsfjorden.

Senere hen brugte man at benævne egnene efter
sysselinddelingen. Den nordøstlige del af Vestfold, nemlig Liöir (Lier),
regnedes da til O sl d arsy sla. Den øvrige del af Vestfold benævnes
da ligesaa ofte Tünsbergsysla.

Navnet Vestfold er sammensat med fold, der betyder slette,
men som stedsnavn forekommer ordet brugt om tiere norske fjorde,
saaledes om den fra havet indgaaende store fjord, ved hvis indre
ende Kristiania ligger. Tillige betegtier ordet et ved samme fjord
liggende landskab, hvis indbyggere kaldtes foldungar. Foldar sysla
forekommer og synes at være Vestfold. Navnet Vestfold kan
være opstaaet af «vestan Fold», eller landstrækningerne paa begge
sider af fjorden kan have havt navnet Fold, og den vestlige del
tik navnet Vestfold.

Fylkerne bestod af herreder med selvstændige thing for indre
anliggender. Denne inddeling er den ældste kjendte, og har delvis
holdt sig i historisk tid eller kan ofte paavises i ældre navne.

I det 10de aarhundrede indførtes inddeling i skibreder,
skip-reiöar, for kystdistrikterne, saa langt laksen gik op i landet.
Denue inddeling var en militær inddeling i distrikter, som
stillede 40 mand til ledingsskibet. Navnene paa skibrederne var ofte
uafhængige af herredernes navne.

I kristelig tid kom inddelingen i sogn til at paavirke og
efterhaanden omdanne herredsinddeliugen. Olav den hellige
anordnede mindst en offentlig kirke i hvert fylke, en fvlkeskirke.

2 — Jarlsberg oj; Larvik amt I.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-1/0037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free