- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Første del (1914) /
18

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

21)

JARLSBERG OG LARVIK AMT.

I det sydostlige Norge var der tidlig to fylkeskirker i sam mo
fylke, saaledes i Vestfold Heidareims kirkja, Hedrum kirke, og
Sæms eller Sæeims kirkja, Sem kirke.

Da borgarthingsloven bler skrevet, ca. 1150, var der i hvert
herred en sognekirke, som alle herredets mænd skulde
vedligeholde. Præsten kaldtes herredspræst. Saaledes kom sogn og
herred til at falde sammen, og sognenes navne blev herredernes.
Men i de folkerigere herreder voksede der op private kirker ved
siden af herredskirken, og til disse kirker sluttede sig en
menighed omkring kirken, saa at et herred kunde opløse sig i flere
sogn. Saa begyndte kirkerne tidlig i folkemunde at tage navn
efter den gaard, hvorpaa de var bygget, og gaardens navn blev
da oftest sognets navn; de gamle sogne- eller herredsnavne
fortrænges derfor efterhaanden af de nye sognenavne.

I Vestfold er de gamle herredsnavne delvis bevarede som
fællesnavn for flere sogn eller som forældede navne paa nyere
sogn. Gamle herredsnavne i det gamle Vestfold er:

Eikjar (Eker), Sandshverf (Sandsvær), Lagardalr (Lardal), Borro
(Borre), Ré (Ramnes m. m.) og Nesit (Brunlanes).

Flere herreder bestaar fremdeles af et eneste sogn og faar
hyppig navn efter kirken, medens man delvis har det gamle
herreds navn bevaret. Herhen hører:

Angr eller Sandvinar sokn (Sande), Skogabygd (Skoger),
Straums-hygd (Strømmen), Botnar (Botne), T ’t tii r (Vaaler), SæmsheraÖ eller
Sæms sokn (Sem), AngrheimsheraÖ eller Stokka sokn (Stokke),
Skeid-haugaheraö (Skjee), Njdtarey (Notera), Skaun eller Sandaheraö eller
sokn (Sandeherred), Skiringssalr eller ßjööalyngs sokn (Tjølling).

F. A. Munch mener, at Heidareims sokn som herred førte
navnet Xumadalr.

Heiftarheims sokn og herred har faaet navn efter kirkestedet,
og da kirken her var en f3’lkeskirke, er det forstaaeligt, at dot
gamle herredsnavn blev aldeles fortrængt.

Skaun som ældre navn paa Sandeherred findes kun paa to
steder: i den røde bog ved aar 139(1: Sanda sokn er Skaun kallaz
og i et diplom fra 1404, udstedt a Sandom prestgardenotn j Skaun
a Vestfold. Paa samme maade findes Skiringssal som ældre navn
for Tjølling kun paa to steder. Det ene er det diplom af 1419,
li vori Thorald Kane pantsætter til Mark vard Buck «alt Gudrina
scem ligger j Skirikx saal. Her heder det, at-Gudrine (Gure) ligger
i Skiringssal. Det senere brev fra 1444 overlader Thorald Kanes
søn Rolv samme gaard Gudrine til Markvards svigersøn; her
siges det om samme Gudrine, at det «ligger i IJiodlings sokn a
Vestfold ».

Mange af de før nævnte distrikter har vistnok bevaret sine
grændser temmelig uforandret fra oldtiden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-1/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free