Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RK LIGGEN HED, INDDELING OG GRÆNDSER.
19
Af skattemandtal fra 1528 over Brunlaugs len sees, at
Tjølling, Sandeherred, Brunlanes og Hedrum endnu udgjorde 4
forskjellige herreder, og af de opregnede gaarde sees, at disse
herreder havde samme udstrækning da som i nutiden, undtagen
at en del gaarde i Kodal regnedes til Sandeherred, og at Tjømo
regnedes til Sandeherred.
Amtet synes at have havt 6 skibreder, Jarlsberg fogderi 5
og Larvik fogderi 1.
Våla skipreida bestod af Vaale hovedsogn, Botne hovedsogn,
en del af Nykirke anneks og det meste af Hillestad anneks.
Ræbyggja skipreida bestod af Ramnes og Hof, det meste af
Høijord anneks og lidt af Hillestad anneks. Skibredet dannedes
af skogbygder.
Sçndini eller Engra skipreida bestod af de bygder, som nu
udgjør Sande, Skoger og Strømmen.
Arnardals skipreida bestod af hele Stokke præstegjeld, den
del af Sem, som laa vest for Aulielven, hele Andebu hovedsogn
og mindre dele af annekserne Høijord og Kodal. Nøtterø hørte
og til dette skibrede.
Slagns skipreida bestod af det meste af Sem hovedsogn, hele
Borre hovedsogn, lidt af Nykirke anneks og hele Undrumsdal
anneks.
Naumadals skipreida indbefattede Brunlanes, Hedrum, Tjølling,
Sandeherred og Tjomø. Naumadals skibrede indbefattede saaledes
ikke det nuværende Numedal.
Fylkeinddelingen blev senere i den tid, Norge endnu var
uafhængigt, i tiere egne næsten fortrængt af inddelingen i sysler
(syslur). Dette var de omraader," hvor skatten opkrævedes, og som
havde en kongelig befalingsmand.
Tünsbergssysla, kaldet efter staden Tunsberg, indbefattede det
meste af Vestfold, undtagen Lier, Lidir. Sysselen kaldtes ogsaa
Vestfold syssel.
Tünsbergssysla skulde vel egentlig danne en hel syssel,
ligesom Oslöarsj’sla; imidlertid blev ogsaa stundom enkelte dele
af den gjort til sysler for sig, f. eks. Eikjar, der i den senere tid
oftest forenedes med Modheimr og Tverdalene i Ringerike.
I det fjortende aarhundrede var Brunla len eller Numedal
skibrede en syssel for sig.
Syslerne kan igjen ansees som underafdelinger af de større
oppeborselsdistrikter, h\er med et kongelig slot (hus); dette var
indrettet til at opbevare de kongelige penge eller statskassen.
En féhiröir eller skatmester havde opsigt med pengene hver i sit
distrikt, og skatterne indbetaltes til ham. Denne inddeling i
skatteoppeborselsdistrikter (féhirzlur, i latinske dokumenter
thesau-rariæ) danner det første grundlag til den senere inddeling i de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
