Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21)
JARLSBERG OG LARVIK AMT.
saakaldte hovedlen. Ttinsbergs féhirzla (thesauraria Tunsbergensis)
indbefatter rimeligvis Vestfold, SkiÖusysla og Borgarsysla.
Vestfold hørte til Borgarpingslçg eller Vikin, hvis fælles
thing-sted var paa Borg eller Sarpsborg; det indbefattede Grenland,
Vestfold, Vingulmark og Hanrike. Imidlertid horte
Borgarthings-lagens fylker for Olav den helliges tid under Eidsivathinget
og blev først ved Sarpsborgs opkomst henlagt under
Borgar-Jnngslpg.
I den sidste tid af borgerkrigene oprettedes det saakaldte
lagmandsembede. Lagmændene tik saadan betydning og anseelse,
at retstrætters afgjørelse paa de 4 hovedthing efterhaanden blev
sjeldnere og omsider ophørte, medens sagerne afgjordes hos
lagmanden, der til bestemte tider holdt thing, paa hvilke
benævnelsen Içgßing anvendtes. Derved begrundedes en ny inddeling
i lagmandsdistrikter. Vestfold hørte til Borgar[»ing, der
indbefattede Vestfold, Oslöarsysla og Borgarsysla.
Desuden havde de større byer sine egne lagmænd.
Tunsberg og Oslo lagmænd synes ogsaa at have udøvet jurisdiktion
over de tilliggende landdistrikter, saaledes Tunsbergs over
Vestfold.
Vestfold hørte til Oslo bispedømme (dioeceses Osloensis), der
indbefattede Raumafylke, Vingulmark, Rånrike, Vestfold og det
meste af Grenland.
Benævnelsen provstier opkom fornemmelig i Oslo
bispedomme, hvor ogsaa benævnelsen «fylkeskirke» brugtes, skjønt
efter den ældre Borgarthings kristenret hver af de 3 fylker
Vestfold, Vingulmark og Ranrike siges at have to fylkeskirker.
Vestfold eller Tønsberg syssel var før enevoldsmagtens
indførelse delt i to len, Tunsberg len og Brunla len. Brnnla len, der
faldt sammen med Numedal skibrede, indbefattede 4 præstegjeld,
Sandeherred, Tjølling, Hedrum og Brunlanes, men det blev
undertiden tillagt et andet len, saaledes horte Brunla o<; Eker en tid
sammen, senere Brunla og Numedal.
Tunsberg len var meget større end Brunla len og omfattede
hele amtet undtagen de 4 nævnte præstegjeld.
Efter enevoldsmagtens indforelse blev lensordningen afskaffet,
og Norge blev inddelt i amter under amtmænd med fast løn.
Derved blev kronens indtægter mangedoblet, og bøndernes
stilling tryggere.
Tunsberg og Brunla len blev nu kaldt Tunsberg amt og
Brunla amt. Men straks efter oprettedes paa Vestfold for danske
adelsmænd to grevskaber. Greverne blev tillige amtmænd og fik
udstrakte rettigheder. Vestfold kom derved til at kaldes
Grevskaberne.
Da Peter Schumacher var blevet adlet i 1675 fik han Sem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
