- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Første del (1914) /
32

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

21)

JARLSBERG OG LARVIK AMT.

1240 lagde til der. Måsund er maaske Maursund ved
Nevlunghavn i Brunlanes.

Nesjar, «Nesene», nævnes ofte i sagaerne og betegner strøget
fra Langesundsfjorden til Tønsberg Tønde og landstrækningen
indenfor disse nes.

Brunlanes herred kaldes i norske kilder fra den senere
middelalder Nesit og endnu i daglig tale Neset.

Nesjar omtales første gang i Olav den helliges saga, idet
slaget mellem ham og Svein jarl 1016 stod ved Nesjar. I 1207
heder det, at birkebeinerne stevnede ud forbi Tunnuskagar,
Tønsberg Tønde, og seilede den almindelige led ud forbi Nesjar. Pisle,
gaarden Pinsle i Sandeherred, angives at ligge i Nesjar i Haakons,
Guthorms og Inges saga. I 1221 seilede kong Haakon
Haakons-søn og Skule jarl over Grenmarr, Langesundsbugten, og iud om
Nesjar i en svær storm. 1 1225 kom Dagfinn Bonde ind i drivis
ud for Nesjar og tog saa ind Sandefjorden. Samme aar heder
det, at ribbungerne var øst paa Nesjar og i Skien.

Sveivar er Svenner i Brunlanes. De nævnes i Sverres saga
1197, idet Sigurd .Tarlssøn havde lagt sig ud mellem holmerne der.

Grenmarr er den nuværende Langesundsfjord eller
havaab-ningen mellem Brunlanes og Bamle. Det første led i Grenmarr
maa være et folkenavn, det andet led niarr betj’der fjord eller
bugt. Allerede i Harald Haarfagres saga nævnes «Vestfold helt
ud til Grenmarr». Før slaget ved Nesjar 1016 styrede Svein jarl
ind om Grenmarr og lagde sig ved Nesjar. Under krigen mellem
birkebeinerne og baglerne i 1207 omtales 30 skibe seilende ost
over Grenmarr. I 1221 seilede kong Haakon Haakonssøn og
Skule jarl over Grenmarr og ned om Nesjar i en svær storm.
I 1240 fik kong Haakon atter svær storm, da han kom ud paa
Grenmarr.

Marfjçrör nævnes i 1207, idet det heder at birkebeinerne
seilede den almindelige led forbi Nesjar og lagde til i Marfjord.
Dette sted antages at være Langesundsfjorden.

Gamle kirker i landdistrikterne. Amtet har havt mange
meget gamle stenkirker, hvoraf ikke faa endnu er bevarede.
I Vestfold var to fylkeskirker: Sæeims kirkja, Sem kirke, viet St.
Olav, og Heiöareims kirkja, viet St. Michael. Begge kirker er
stenkirker og vistnok bygget i det 12te aarhundrede. De har
antagelig aflost endnu ældre stenkirker.

De kirker, som kjendes fra middelalderen, er Stramm kirkja
i Svelvik, en liden stenkirke ældre end 1360, nedtaget i 1859.
Hanavåls kirkja i Skogabygd nævnes i den røde bog ca. 1400 og
var viet St. Olav. Sandvinar kirkja, Sande kirke, er en langkirke
af sten fra det 12te aarhundrede, men ombygget efter en brand

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-1/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free