Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURLIG BESKAFFENHED.
39
sænkning i porfyrlandskabet i det skar, hvorigjennem veien og
Holmestrand—Vittingfossbauen gaar fra Hof til Tuft i Sandsvær.
Imellem Laagendalen i Hem og over til Vatsaas anneks til
Hof er der en forholdsvis lav aasstrækning, hvor der forer veie
over; men fra Hemnibben sydover er fjeldstrækningen høiere og vildere
og mere kuperet og bestaar tildels af en kvartsførende syenit.
Her naar porfyren i Braanafjeld i Andebu en høide af 430 m.
I den sydlige del mellem Laagendalen i Hedrum og
Mærke-damselvens dalfore er den omhandlede fjeldstrækning meget bred
og gjennemfures af forskjellige dalfører, der gjennemstrommes af
bielve til Laagen.
Det er Svartaaens, Skorgeelvens og Aarholtselvens dalforer.
der adskilles ved ikke synderlig høie skogstrækninger bestaaende
af porfyr i den øvre del, længere nede af syenit. Bebygningen
ligger i disse egne mest efter dalbundene, hvor der er ler; dog
er bebygningen i Svartaaens dal tynd.
Dalførerne ophorer med Gogsjø, og syd for raet er der fladere
bygder.
Strækningen, der begrændses af raet i nordvest, Laagen og
Lar-viksfjorden i vest og Sandefjorden i øst, stoder mod syd til havet
og udgjør Tjølling herred og en del af Hedrum og Sandeherred
herreder. Det er i det hele et lavt land med lerfyldte
forsænkninger mellem tilrundede knauser; op mod raet er mere skog,
ud mod kysten er landet sønderskaaret af viker og fjorde, af
hvilke den største er Viks fjorden. Drammen—Skienbanen gaar
gjennem denne strækning.
Imellem Larviksfjorden og Viksfjorden ligger den bratte
pynt Hummerberget.
Sydost fra denne pynt gaar Viksfjorden ind i nordostlig
retning. I dens munding ligger nogle øer, hvorved der dannes
flere indlob til fjorden. Den største af disse øer er Malmøen.
Dens sydlige side er vild med nøgne klipper og sandige
strandbredder mod havet. Skummet slaar her høit, saa trævæksten
bliver forkrøblet, og kun de saftige, saltholdige strandplanter kan
trives. Men indenfor den ytterste kystrand er der lunt med
frodig vegetation. Sletter, bakker og fjeld om hverandre. Fra
det høieste punkt paa øen, Malmøslottet, er der en vid udsigt over
fjorden og det aabne hav.
Egnen bar flere gaarde, hvis navne indeholder gudenavne,
og egnen omtales i den ældste historie, idet Skiringssal har ligget
her, som før omtalt.
Ved bunden af Sandefjorden ligger byen Sandefjord.
To bekjendte lodshavne, Via og Ejærringvik, ligger her mellem
klipperne ud mod havet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
