Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21)
JARLSBERG OG LARVIK AMT.
Tønsberg ligger ved den indre ende af den lange smale fjord,
som bærer byens navn. Paa udsiden af denne ligger de to oer Tjømø
og Nøtterø, som skilles ved Vrængen. I nord mellem Nøtterø og
fastlandet gaar Stenskanalen. I middelalderen kaldtes denne
Skelja-steinssund eller Skeljasteinsgrunn, i den tidligste tid kun farbart
for baade, men sundet blev af Haakon Haakonssøn uddybet, saa
ogsaa større skibe (kogger) kunde gaa igjennem. Fra
Tønsberg-fjordens indre bassin, hvori Aulielven falder ud. fører nu en kanal
ud til den store bugt Trælen, som gaar op ved Gunnarsbø sydøst
for byen; herfra fører sundene mellem Føienland, Husø og Jersø
ud i Kristianiafjorden.
Allerede i forhistorisk tid har denne del af landet været
bebygget af et høit kultiveret folk, som blandt andet de to
mærkelige skibsfund Gokstadskibet og Osebergskibet viser.
Fra den ældste historie var Sem gaard, nu Jarlsberg gaard,
kongsgaard, og Tønsberg by med det nærliggende Slotsfjeld har i
historisk tid været vigtige steder med opholdssted for konger og
mægtige folk. som senere omtalt.
Fjeldstrækningen mellem Fikerens dalføre og Sandedalen bestaar
af en granit eller kvartsførende rød syenit i den midtre del og
naar i Sletaas op til 538 m. Mod nord er der siluriske lag i
Konnerud, anneks til Skoger, med kalksten og haarde skifere.
Den nordre del af denne strækning skraaner ned mod
Drammenselven, og graniten optræder her i det faste fjeld,
medens der langs Drammenselven er moræner og udfyldninger
langs elven. Paa begge sider af Lerelvens dalføre, gjennem hvilket
Drammen—Skienbanen gaar, er der ogsaa granit.
I de siluriske lag nær grændsen mod syeniten forekommer
sølvholdig blyglands med kobberkis, paa hvilket Jarlsberg verk
eller Konnerudverket har været drevet. Fjeldstrækningerne her er
skogbevoksede.
Sandedalen er et aabent dalføre, der munder i Sandesognsbugten.
Der er moræner og ler og sand i bunden, hvilende paa sandsten
og siluriske lag og begrændset i vest af porfyr- og syenitfjelde,
i øst af fjelde af granit, der adskiller dalføret fra
Drammens-fjorden.
Fra Sandedalen, er der talrige fund fra stenalderen. Sydlig
for Sandedalen paa vestsiden af Kristianiafjorden omkring
Holme-strand er der bratte styrtninger af porfyrvægge mod fjorden og
under porfyren optræder sandsten. Ovenfor disse styrtninger er
dor i høiden fladt land i Botne og Vaale. Porfyren fortsætter
sydover til Horten og til raet og videre mod syd.
De i Sandesognsbugten liggende øer Langø, Bjerkø og
Kommer sø bestaar af kalksten og skifer, øerne ved Horten og Bastø
bestaar af porfyr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
