Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
e>2
JARLSBERG OG LARVIK AMT.
rige dækker eller bænke af rombeporfyr naar op til adskillige
hundrede meter.
Rombeporfyrerne har mod kysten og ofte mod dalene
temmelig steile sider, medens deres overflade er forholdsvis jevn,
ialfald sammenlignet med augitsyenitens, der danner talrige knauser.
Forsaavidt er landet, hvor porfyren optræder som fast fjeld,
heldigere situeret end syenitiandet, idet det . af ler bestaaende,
opdyrkede land ikke stadig afbrydes ved knauser, saaledes som
tilfældet ofte er i Sandeherred og de andre af augitsyenit
bestaaende strækninger.
Rombeporfyren giver ved sin direkte forvitring kun lidet
dyrkbart jordsmon. Hist og her kan porfyren være saa vidt
forvitret direkte i overfladen, at der i samme kan dyrkes poteter,
men ellers er det af porfyrer bestaaende land her skogland, men
det er ikke daarligt skogland.
Porfyrerne kommer i amtet ud i dagen over et areal af
576 km.3 eller over 25 pct. af landets areal; heraf er i
Jarlsberg fogderi 474 km.2 eller 35 pct. og i Larvik fogderi 102
eller 11 pct. af fogderiets overflade.
Syeniter og graniter. Af syenitiske og granitiske bergarter
er der i amtet en hel række. Nogen væsentlig forskjel som
jordbunddannende stene spiller ikke disse bergarter, idet de,
hvis de ikke er dækket af ler eller sand, er undergrund for skog.
For at inddele paa en simpel maade, kunde vi adskille de
kvartsforende og kvartsfri bergarter og da erindre, at de
bergarter, som ligger syd for en linje fra Tønsberg over Akersvatn,
nordenden af Gogsjø, og til amtets grændse ved den nordlige
del af Farrisvatn, alle er syeniter, medens nord for denne linje
tindes overveiende kvartsforende, herhenhørende bergarter samt
porfyrer.
Her skal nævnes de i amtet optrædende syenitiske og gra
nitiske bergarter og tilføies de særskilte navne, som er indført af
professor Brøgger:
Kvartsfri. Augitsyenit (Brøggers larvikit efter Larvik) bestaar
af et feldspatmineral, et augitmineral og flere andre mineralier i
underordnet mængde. Dette er bergarten fra Tønsberg over
Sandefjord, Larvik, Fredriksværn, der i ældre tid ofte kaldtes
zirkonsyenit, og efter byerne: Larviks syenit, Fredriksværns syenit.
Bliver nu denne bergart rigere paa glimmer, saaledes som
tilfældet er paa en strækning sydvest for Gogsjø, mellem denne
sjø og Laagendalen, saa kan den kaldes augitførende glimmersyenit.
Længere vest, mellem Laagendal og Farrisvatn, optræder
elæolith eller nephelin som et væsentlig mineral i stenen, ofte
porfyragtig i store indsprængte stykker, og da bliver den en
nephelin syenit (Brøggers lardalit).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
