Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
71
bjergfulde og skogbevoksede, hvilket ogsaa er tilfældet med øerne.
Nogle gaarde findes dog baade paa disse og ved kysten.
Farris-vatn har følgende dybder fra vandets udløb nordover til gaarden
Lvsnes med 600 m. mellem hvert lodskud:
31, 81, 131, 131, 116, 82, 120, 92, 76, 61, 50, 57, 42, 38 m.
Hallevatn er helt omgivet af syenit og har fra syd til nord
følgende dybder med ca. 500 m. mellem hvert lodskud: 33, 49,
45, 46, 32, 31, 36 m.
I den del av vandet, som gaar mod sydøst, er der følgende
dybder: 13, 23 m.
Og i den nordligste del: 12, 5, 11, 33 m.
Torpevatn er helt omgivet af syenit og viste følgende
dybdeforhold: 14, 18, 14 m.
Det vil sees, at der her ligger paa 1 linje 6 indsjøer bag
raet, og paa den anden side af fjorden i Smaalenene ligger der
10 indsjøer paa lignende vis bag raet der.
Der bliver følgelig paa begge sider af Kristianiafjorden
endemoræner med en længde af omkring 60 km. paa hver side, og
bag disse endemoræner ligger der 16 indsjøer, om hvilke det
oftest lader sig paavise, at de er fordybninger i selve
klippegrunden. Antages det, at disse indsjøer var til før istiden, saa
nødes vi til at betragte denne orden og regelmæssighed som
rent tilfældig. Det bliver da tilfældigt, at indsjøernes sydender
ligger i en linje efter morænernes linjer; det bliver videre
tilfældigt, at de kræfter, som driver bræerne frem, naaede til linjen
gjennem sjøernes sydender, ligesom at sjøernes længderetning
staar lodret paa morænernes linje. Allerede Keilhau udtalte, at
denne regelmæssighed er for stor, til at den kan være det blotte
tilfælde.
Det hele bliver forklarligt derved, at sjøerne, som optræder
efter denne linje, er frembragte ved isens arbeide paa sit underlag.
Derfor ender sjøerne der, hvor bræen endte, og derfor ligger
sydenderne efter raets linje, og derfor staar sjøernes længderetning
lodret paa raet.
Disse sjøer som andre sjøer i amtet er omgivet af de
forskjelligste bergarter som granit, syenit, porfyr m. m., saa de
er ikke bundet til bestemte bergarter. Der er flere saadanne
rækker af indsjøer i Norge svarende til den udbredelse, isen
har havt til forskjellige tider. Den indre del af
Drammens-fjorden er at opfatte som en indsjø liggende i selve havniveauet
og afspærret af Svelviknwrænen, saaledes at kun et trangt sund,
Svelvikstrommen, forbinder den indre del af fjorden med den
ytre. 1 den ytre del af fjorden, syd for Svelvik, er vandet
afvekslende salt og brakt, medens vandet i den indre del af fjorden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
