Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
e>2
JARLSBERG OG LARVIK AMT.
altid er ferskt i overfladen. Dybden er her forholdsvis stor,
mellem 75 og 113 m. Fjorden er ofte belagt med is, især i
januar og februar. Denne eiendommelige form af landet omkring
Drammensfjorden forklares paa den maade, at den isbræ, som i
istiden fyldte Drammensfjorden, paa en tid har havt sin ende
ved Svelvik. Her har den afsat sin endemoræne som en ryg
tvers over fjorden fra Hurumlandet til Svelvik. Denne ryg er
blevet gjennembrudt i Svelvikstrommen. Isbræen har samtidig
ved sin erosion uddybet den indre del af Drammensfjorden, medens
den ytre del maaske delvis er blevet udfyldt.
Morænen ved Svelvik og det løse materiale, som ligger paa
fjordbunden udenfor morænen, vil ikke være tilstrækkelig til at
udfylde bækkenet indenfor. Men her maa det erindres, at mængden
af det slam, som føres fra bræerne, er meget større end det som
oplægges i morænerne. Der er botner med fjeldvægge paa mange
huudrede meter og øiensynlig dannet af bræerne, medens den
moræne, som ligger igjen, har en størrelse, som er forsvindende,
sammenlignet med botnens kubikindhold.
Bækkenet i Drammensfjorden indenfor Svelvik hører med i
en række af bækkener, der ligger udenfor amtet. Det hører med
i rækken Øgderen, Øieren, Lyseren, Miersjø, Nævevatn, Gjersjø,
Bundefjorden, den indre del af Drammensfjorden, Eikeren samt
længst imod sydvest Norsjø.
Helt udenfor amtet ligger rækken med store indsjøer: Mjøsen,
Randsfjord, Sperillen, Krøderen og Soneren; de ligger ogsaa paa
rad og symmetrisk i sine dale med moræner og terrrasser foran.
Raet i Jarlsberg og Larvik amt er vigtigt for forstaaelsen af
jordsmonets beskaffenhed og for imdsjøernes forekomst. Men
raet kan ogsaa siges at danne en grændse mellem landskaber af
forskjellig beskaffenhed. Det er før omtalt, at der sydlig for raet
er mere flade aabne strækninger, der ikke er gjennemskaarne af
udprægede dalfører, om de end kan være opfyldt af knauser og
aaser. Indenfor eller nordvestlig for raet er bebyggelsen
fortrinsvis indskrænket til dalførerne, og mellem disse er
sammenhængende fjeldstrækninger, der som regel er skogbevokset.
Aulielven er den eneste elv som paa hele strækningen fra
Horten til Laagen gjennembryder raet.
Det store ra er ikke den eneste endemorænerække. At
bræen smeltede af og trak sig tilbage og saa atter rykkede frem,
gjentog sig vistnok flere gange, og derfor finder man ogsaa flere
saadanne for hver gang oplagte jøkelgjærder eller moræner. Enkelte
af disse har været kjendt længe, saaledes f. eks. den nævnte
moræne ved Svelvik og dennes fortsættelse i Sandedalen. Det
store Smaalens-Jarlsbergra blev betragtet som en enkelt i det hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
