Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
e>2
JARLSBERG OG LARVIK AMT.
og af disse er 63 arktiske, 105 nordlige og 114 mere sydlige
former.
Arktiske skjæl, som helst holder til i Ishavet, er:
Ishavsskjællet (portlandia arctica).
Det yngre ishavsskjæl (portlandia tenticula).
Baadskjællet (arca glacialis).
Tallerkenskjællet (macoma calcaria).
Boremuslingen (saxicava pholadis).
Skjæl, der helst holder til i et hav som ved vore kyster,
eller nordlige skjæl, er:
Kuskjæl (cyprina islandica).
Strandsneglen (littorina littorea).
Trugskjællet (macira elliptica).
Blaaskjællet (mytilus edulis).
Albuskjællet (patella vulgata).
Sandskjællet (mya arenaria).
Sydlige former, som helst ynder et vand noget varmere end
ved vore kyster, om end de fleste trives her, er:
Pelikanfoden (aporrhais pes pelecani).
Hjerteskjæl eller bekreskjæl (cardium edule).
Pigget hjerteskjæl (cardium echinatum).
Okseskjæl (isocordia cor).
Kniplingskjællet (pholas candida).
Teppeskjæl (tapes decussatus).
Porcellænskjællet (trivia europæa).
Taarnskjællet (turr it ella terebra).
Østers (ostrea edulis).
Østersen f. eks. kaldes en sydlig form, fordi den vil have
det nogenlunde varmt i havet. Der er ikke østers, hverken i
Finmarken eller ved Grønlands kyst, og skjont den findes ved
store dele af vore kyster, trives den bedre i Frankrige og i
Middelhavet.
Nogle sjøskjæl, som ynder det kolde vand, saaledes
ishavsskjællet, findes i lerlagene i amtet, men nu kan de ikke leve
længer mod syd end i ßehringsstrædet og det Hvide hav. Havet
var følgelig koldere, da de levede ved vore kyster. De
forsvandt, da havet blev dem for varmt.
Kniplingsskjællet findes ikke nu ved vore kyster, men vel i
lerlagene. Det naar nu ikke længer nord end til de Britiske øer,
og paa den tid, da det levede ved vor kyst og afsattes i lerlagene,
var havvandet hos os vistnok noget varmere end nu.
Det vil forstaaes, at der ved hjælp af morænerne, terrasserne
og de i lerlagene gjemte skjæl i store træk kan gjøres istand en
oversigt over amtets geologiske historie. Men det vil indsees, at
mange iagttagelser kaii tydes forskjellig, og ikke alle ser ens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
