Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
e>2
JARLSBERG OG LARVIK AMT.
vis mindre terrasser, og da for en væsentlig del sand- og
grus-terrasser. Men disse er ofte propfulde af skjæl og brudstykker
af skjæl. En saadan forekomst er banken fra Gunn erwlb akheri a
skjæring med Øvre Keisemarkgade i Horten. Men fra denne
trugskjællets tid er der ogsaa righoldige banker ved Sandefjord
paa Kamfjordaasens skraaninger. Og videre mod syd paa
Brun-laueshalvøen er rige skjælbanker af denne gruppe ved
Bervibæk-ken nær Berg kirke. Spor fra denne tid er der maaske ogsaa i
en lerterrasse ca. 38 m. o. h. ved Galleberg station. Fra denne
de kuldskjære løvtræers tid er ogsaa opbevaret et plantelag ved
Bakke brug. Den dybt indgaaende fjord har her paa denne tid
dannet en ganske grund vik, hvori alskens træaffald, som fortes
med af elven, blev bundfældt.
Teppeskjællets tid. Denne bundfældning af trærester fortsatte
ogsaa ind i den efterfølgende periode, teppeskjællets tid.
Tilstedeværelsen af teppeskjællet, denne sydlige og vesteuropæiske musling,
i denne tids afleiringer fører til antagelsen af en forholdsvis varm
og fugtig tid. At saa har været tilfælde, antages ogsaa af
andre grunde. De i den forudgaaende tid indvandrede
kuldskjære løvtræer med det ledsagende planteliv blomstrer i
teppeskjællets tid videre i de udstrakte ekeskoge. Den egede nedbør
tilkjendegives maaske bl. a. ved lerterrasser som vidnesbyrd om,
at elvene nu fører mere lerslam med ud i havet langs kysten
og da særlig i de forholdsvis dybt indtrængende fjorde. Men
samtidig synes i denne tid landet, ialfald paa mange steder i
den nordvestlige del af Europa, at have sænket sig noget, saa
havet har trængt ind over tidligere tørt land. Paa denne maade
finder afslutningen af plantelaget ved Bakke brug sin
forklaring ; thi idet fjordbunden kom dybere, begroves det
afsatte plantelag af det med elven udførte lerslam. Rester af
datidens strandlinjeafsætninger er opbevaret paa enkelte steder,
saaledes f. eks. ved Horten, vel 55.5 m. o. h., og i Sandedalen,
57 m. o. h.
Porcellænsskjællets tid. Henimod slutningen af teppeskjællets
tid begynder igjen landet inden dette omraade at stige, og
samtidig indvandrer rigelig sydlige, varmtelskende dyreformer, hvilket
viser, at temperaturen ogsaa stiger eller nedbøren aftager, og de
varmtelskende og kuldskjære løvtræer med den dem ledsagende
vegetation rykker mod nord og trækker sig opover fjeldsiderne.
Dette tidsrum kunde betegnes som porcellænsskjællets tid.
Vegetationen naar nu sine største nordgrændser og sine hoidegrændser,
og det antages, at paa denne tid aarets middeltemperatur har
været omkring 2 å 3 grader høiere end den nuværende. En
skjælbanke, tilhørende denne tids stranddannelser, er fundet i
en høide af 42.4 m. o. h. i Dgveskogen ved Svelvik, hvor ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
