Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
e>2
JARLSBERG OG LARVIK AMT.
ligger aaben, er dette kviststubbelag bleven dækket af et 1—2 in.
tykt torvlag, der antages dannet under den følgende noget
fugtige del af østerstiden.
Torvdannelsen synes nu afsluttet lier. Skogvækst med træer
og buskkrat har igjen fra de omgivende berg- og
bakkeskraa-ninger begyndt at trække sig ud paa myren og dækker allerede
tildels de mere mod myrens udkant liggende dele. Disse
forandringer paa den aabentliggende myrstrækning kan antages at
have sin grund i almindelige klimatiske aarsager, idet den mere
fugtige del af østerstiden henimod nutiden er afløst af en tørrere
tid, der paa mange steder, saaledes ogsaa inden Jarlsberg og
Larvik amt, giver sig tilkjende ved trævækst paa myrene og
ved tilstedeværelsen af forholdsvis betydelige skjælbanker, hvori
sandmuslingen forekommer i det nuværende strandbelte.
Sandmuslingens tid kunde man her i denne forbiudelse kalde
den geologiske nutid, i hvilken landet ikke har steget, og i
hvilken tid sandmuslingen optræder i det nuværende strandbelte.
Paa sine steder findes i Kristianiafjordens omgivelser mærker
efter strandskvulpet paa strandbeltets fjeldoverflade paa en
saadan maade, at de i forbindelse med de tildels mægtige
skjælbanker viser, at det tidsrum, hvori havfladen har indtaget sin
nuværende stilling, har været langvarigt.
Saltkilder. Ved Vestre Eikeberg i Sem, hvilken gaard ligger
ca. 50 m. o. h., findes der en liden saltkilde, der kommer ud af ler
og stadig rinder i en liden straale med nogle millimeters
diameter. Vandet har en sterk saltsmag, en egenvægt af 1.004 ved
15° C. Leret i den ager, hvorfra saltkilden kommer, giver en
særdeles frugtbar jordbund, og jorden her ansees for den bedste
i herredet. Leret er saltholdigt, og det spises med begjærlighed
af hestene.
Ved gaarden Laane skal der ogsaa forekomme en saltkilde.
Jættegryder. Flere steder i amtet forekommer jættegryder
i temmelig stort antal.
I. T. Rørdam skriver i en indberetning i 1858, at han
intetsteds har fundet jættegryderne saa talrige og saa afvekslende i
form og størrelse som i Sandef jordegnen, Og i den samme egn
er ogsaa skuringsmærkerne rigt udviklet. Pragtfulde eksempler
paa en af jættegryder, furer og konkaviteter af enhver form
markeret fjeldoverflade frembyder flere af øerne og holmerne i
Sandef jordstrakten, saasom Stauperen, Bauer, Sandø, Færder o. fl.
Paa øgruppen Raner i Tjølling er der talrige mærker fra
istiden og særlig en mængde jættegryder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
