Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
89
I 1910 gik ved elven paa Valle et fald, hvorved 3—4 maal
jord sank 7 m. ret ned. Landeveien, som gik over dette jorde,
sank med. Mindre jordras er hyppige. 4
Der har været gjentagne jordfald ved Leirelven nær Lærum
i Sande. Flere saadanne havde her fundet sted i aarene 1898
— 1900.
Ved bygningen af Holmestrand—Vittingfossbanen var man
udsat for lerras. Iste april 1900 skede saaledes et lerras i
tunnelen gjennem Indlofjeldet. Da tunnelen kom ind under
Indlodammen, begyndte der at sive vand gjennem fjeldet. Den Iste
april formiddag kom leret ud gjennem tunnelen, udover
skraa-niiigen ned paa Bilidtløkken og nedover Nyveien, helt ned til
torvet og fyldte et par kjældere med lerslam. Dette gjentog
sig flere gange, særlig den 15de april, uden at gjöre synderlig
skade.
I 1912 gik ud Holmestrand brygge, hvorved1 ca. 8000 baller
træmasse gik i sjøen.
Ved et lerfald i Melsomvik 1913 gik ud 2000 ton kul. Her
laa fossilførende marint ler over skuret augitsyenit med steil
glat overflade. Leret var dækket med aur. Lerfaldet kunde have
en længde af 100 skridt og en bredde af 20 til 30 skridt.
Landstrimmelen ved Melsomvik er udsat for lerfald, som sprækker
i grunden antyder.
5te april 1914 gik der et lerras paa jernbanelinjen mellem
Nykirke station og Holmestrand paa gaarden Heggestads grund
i Vaale. Leret strommede ned over jernbanelinjen.
De her omtalte lerfald synes dels at være ægte lerfald (om
disse se beskrivelsen af Nordre Trondhjems amt bind I, pag. 102),
dels er det udglidninger.
Paa mange steder i amtet skraaner overfladen af det faste
fjeld, som er glat og isskuret, noksaa steilt ud mod sjøen eller
fjorden. Mange steder har der lagt sig ler over dette skraa fjeld,
saa der fremkommer en smal strand af ler, tjenlig til bebyggelse.
Bliver vægten af huse og varer for stor, saa kan leret komme
til at glide ud. Saaledes synes udglidningen i Tønsberg 1858,
og i senere aar i Melsomvik og Holmestrand at have gaaet for
sig. Det er imidlertid ingenlunde nødvendigt, at glidningen
foregaar paa det glatte skraafjeld. Smale lerstrande kan glide ud,
selv om de ikke glider paa det glatte fjeld.
Jordskjælv. I Norge er jordskjælv ikke sjeldne, men de
fleste af dem er heldigvis ikke sterke. I de 25 aar fra 1887
til 1912, i hvilke der har været fort en statistik over
jord-skjælvene i Norge, har der efter dr. C. T. Kolderup været iagt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
