Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
JARLSBERG OG I.ARVIK AMT.
som begrændses af Nordsjøbanken mod vest og syd og Norges
kyst mod øst og nord. Norges kyst er i det hele vidt
forskjellig fra de øvrige Nordsjølandes. Fra disse skraaner kysten
ganske langsomt udover; i England synker den f. eks. saa jevnt
som Vi m. pr. km. Bunden er paa disse jevne skraaninger
bedækket af fin, hvid smaakornet sand, som huser en
vrimmel af lavere dyr og planter; de ligger dels nedgravede i
sandet som orme og muslinger, dels svæver over det som smaa
krebsdyr, eller de danner et teppe over det som fastsiddende
lavere dyr.
Den uorske kyst stuper næsten overalt med sterk helding
ned mod stordybet. Bunden bestaar i disse bratte heldinger
mest af fjeldsider, som i de øverste 40 m. i regelen er beklædt
af en rig plantevækst, øverst den fra stranden kjendte blæretang
og længere ned den store, favnelange bladtatig, der mange steder
brændes for askens skyld.
Indenfor og i skjærgaarden er der i sund, bugter og
smaa-fjorde en del mindre, fladere strækninger, ofte bevokset med
aalegræs og den flade bendeltang, men arealet af saadan bund
er lidet. Det store dyb, fra 100 m. og nedover, udenskjærs er
bedækket med lyseblaat blødt ler, bestaaende af de fineste dele,
som elvene har ført ud i havet. Dette ler er overmaade blødt,
danner en sølebund, og kommer en trawl ned i dette, fyldes
den straks med en masse mudder. Paa bunden her vokser der
ikke tang, men der er dyreformer, sotn lever i og over mudderet.
Anduvillg af laild. Ved anduving af land er der paa
denne del af kysten flere overlandsmærker.
Kommer man ind fra havet paa strækningen fra Jomfruland
til Koster, vil man længst vest kunne se Rognflaaet eller
Rogn-flanet, en bråt fjeldryg paa vestsiden af Langesundsfjorden; den
vestligste side af denne fjeldryg er bråt og overhængende, saa
den fortoner sig som en sort mur. Længere mod øst, omtrent
1/a mil vestenfor Larvik, kan man se Stavær »sadlen, som i midten
har en dyb forsænkning, som viser sig mest aaben, naar fjeldet
sees fra sydøst. Omtrent \l/i mil nordenfor Larvik sees
Love-snyta, en fjeldhump, der fortoner sig som en høstak. Østenfor
Larvik, paa vestsiden af Sandefjord, ligger Kjær r ing fjeldet, som,
naar det sees fra sydvest, viser sig bråt aft’aldende mod vest og
langstrakt imod øst. Fra sydøst viser dette fjeld en dyb kløft
i midten, som vander, naar man paa sjøen er 4—5 mil fjernet
derfra. Det første land, som sees paa østsiden af
Kristianiafjor-den, naar man kommer sydfra, er Onsøknipen, et fjeld omtrent
1 mil vest for Fredrikstad ; det fortoner sig som en noget
langstrakt, jevn ø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
