- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Første del (1914) /
117

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



HAVET OG FJORDENE. 117

Blandt underlandsmærkerne er Jomfruland, en jevn og lav ø,
hvis nordostlige del er skogbevokset. Omtrent paa øens midte ligger
et hvidmalet fyrtaarn. Nordøst for Jomfruland ligger Straaholmen,
en lav og flad ø; paa sydsiden af denne ligger Mosten, en
lys holme af form som en hostak; nordøst for denne ligger
Straaholmstenen mærket med mast med tønde. Længere inde i
Langesundsfjorden og paa dens vestlige side sees Mejulen,
kjendelig ved sine hvide striber. Paa fjordens østlige side sees Fuglø,
bråt affaldende mod sjøen med et batteri paa den nordlige pynt.

Paa vestsiden af indløbet til Langesund gaar
Langesunds-tangen ud i sydlig retning; den er mørk, sortladen, med et
hvidmalet vagthus. I enkelte retninger kan ogsaa Langesund kirke
sees fra sjøen.

Paa østsiden af indløbet til Langesund ligger Langø med et
hvidmalet fyr paa den sydlige pynt. Længere mod øst sees
Tvestein (Fuglen) som et langt sort skjær med fyrlampehus.
Fredriksværn er kjendelig ved de høitliggende blokhuse og ved
Ud-kigs- eller Kikutøen, der fortoner sig som en høi kegle med et
vagthus paa toppen. Østenfor Fredriksværnøerne ligger Svenner,
kjendelig ved det 18.7 m. høie røde fyrtaarn.

Imellem Fredriksværn og Svenner sees inde i bugten byen
Larvik.

I Kristianiafjordens munding ligger de smaa øer Tristeinene
eller Lille Færder. Paa den midterste af øerne staar det 47 m.
høie fyrtaarn. V2 mil nordenfor Lille Færder ligger øen Store
Færder, temmelig høi, og kjendelig ved de paa toppen liggende
ruiner af det gamle fyrtaarn og ved en dyb kløft i sydkanten af
øen, synlig saavel østenfra som vestenfra.

Længere østlig i mundingen af fjorden ligger Torbjørnskjær
med et lavt fyrtaarn af granit.

Ved anduvingen af Kristianiafjorden vil man i klart veir
faa de paa den svenske kyst liggende Kosterøer isigte; de vil let
kjendes paa de to paa Nordre Koster staaende 6 m. høie, gamle
fyrtaarne, hvilke ligger paa det 60 m. høie fjeld Kosterbonden.
De to nye fyre er anbragt paa UrsJwlmen.

Fjordene Og illdseilinger. Kristianiafjorden omgives i den
sydlige del af Jarlsberg og Larvik amt i vest og Smaalenenes
amt i øst. Fjordens nordlige dele omgives af Akershus og
Buskerud amter.

Kristianiafjordens gamle navn var Fold, og det eneste
levnede minde om dette navn er landskabsnavnet Folio. Navnet
forekommer jevnlig i kongesagaerne, men i regelen i den
bestemte form Foldin. Ellers pleier fjordnavne først senere at faa
denne bestemte form. Fold forekommer som navn paa flere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-1/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free