- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Første del (1914) /
119

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HAVET OG FJORDENE.

119

det samme er tilfældet med landet paa vestsiden af
Drammens-fjorden. Omkring Sandesognsbugten er landet lavere, og øerne i
fjorden bestaar af lerskifere og kalkstene, saaledes Kommersøen,
Langøen og omliggende mindre øer. Omkring Holmestrand er der
bratte styrtninger af porfyrvægge, medens det lavere land er
sandsten. Porfyr danner ellers det faste fjeld fra
Sandesognsbugten over Holmestrand, Horten, Aasgaardstrand og videre over
den nordre del af Nøtterø, medens den sydlige del af Nøtterø,
Tjømø, Bolæren og Færder bestaar af syenit.

Foruden de nævnte øer i Sandesognsbugten, ligger i
Kristianiafjorden nær Horten øerne Løvø, Mellemø, Ostø og Vealøs;
lobet mellem Østø og Vealøs er bredt og er det egentlige
skibs-lob med 7 m.s dybde, der fører ind paa Hortens havn. De
ovennævnte øer, undtagen Vealøs, bestaar af porfyr; Vealøs
derimod bestaar af sand og løse stene, idet den er den nordøstlige
ende af det lange ra eller moræne, der strækker sig helt fra
Larvik og hid. Mellem Vealøs og halvøen Møringen nord for
marineetablissementet fører et mindre løb for fartøier med 2 m.s
dyb-gaaende. Nord for Vealøs er god ankerplads paa det saakaldte
Vealøsßak. Den banke, der danner Vealøsflaket, fortsætter
sydover i ringe afstand fra fastlandet, omslutter grunden
Hortens-krakken og breder sig saa i sydlig retning ned til øen Bastøs
nordøstspids. Paa denne banke kan ankres overalt.
Strækningen fra Hortenskrakken mod syd og videre mellem Bastø
og fastlandet kaldes Langgrunden eller Bastø red, og er
den bedste og rummeligste ankerplads i hele fjorden. Der
er udmærket holdebund, dybden er gjennemsnitlig 18 m., og
reden er beskyttet mod sjø og vind dels af Bastø, dels
af nogle søndenfor liggende skjær og længere syd af
Slangenstangen. Vestsydvest for sydspidsen af Bastø ligger ladestedet
Aasgaardstrand, og søndenfor dette sted stikker Slangenstangen
ud i fjorden, og herfra er kysten lav ned imod Vallø.
Søndenfor Vallø breder sig en temmelig betydelig skjærgaard mod
syd og sydøst. Store øer i denne skjærgaard er Nøtterø,
Veierland, Tjømø og Vasserland; længere mod nordøst er de mindre øer
Bolæren, der strækker sig mod syd og vest langt ud i fjorden, og
længst i sydøst ligger en holme med Fuglehuk fyr. Imellem de
ovenfor nævnte øer fører en lang indenskjærs led, Sandøsundleden,
som ved Sandøen fører ud i havet. Fra leden fører flere
seil-lob ud i fjorden, saaledes Tørfestløbet, Huikjæla, Lindholmskjæla og
Leiestensløbet. Sydost for Sandøen ligger Store Færder og syd for
denne Lille Færder, den sydlige grændse for Kristianiafjordens
vestlige bred.

Sydvest for Vallø ligger den lille skogbevoksede o Jerso, og
indenfor denne er en god havn, hvor adskillige skibe fra Tons-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-1/0139.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free