Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAVET OG FJORDENE. 123
bryggen. I den lille havn indenfor moloerne paa nordsiden af
Krukeholmen er plads for smaafartøier indtil 3 m.s dybgaaeude.
Ryssesund, mellem Tjømø og Vasserland, kan passeres med
indtil 4 m.s dybgaaende, men der er trangt.
Fra Sandøsuml Og vestover er der led mellem Kløvningen
og Uleholmen, videre passeres Jonskjær og der sættes kurs noget
søndenom Svartskjær, eller man holder opunder Hellebo
norden-og vestenom Svartskjær og videre vestover Tønsbergfjorden
nordenom vestre Osgrund, 3.3 m., og søndenom Knatteboerne, 3 m.
Der er forskjellige boer at passere. Strækningen ud for
Tønsbergfjorden og syd for Tønsberg Tønde er ikke dækket af
nogen sammenhængende skjærgaard, saa her er aabent hav.
Fra Tønsberg Tønde til Larviks/jorden er en led for
smaafartøier og en skibsled.
Smaafartøier kan, naar de er komne over Tøndegabet, holde
vestover nordenom Lyvgholmboen, 1.3 m., og søndenom Krokeboen,
2.3 m., søndenom Svartskjær og Holtskjærene.
Fra Holtskjærene sættes kurs söndenfor Flaten og søndenom
Melleskjær og nordenom Melleskjærhausen.
Man passerer søndenom Rappen, 5 m., Blystein, 5 m., og
Fisbuboen, 2.7 m., nordenom Grytebenet, 5.7 m., og Knubbeboen,
0.7 m., søndenom Klokkerskjærboen, 3 m., passerer mellem
Sand-bugtskjæret og Sandbugtboerne. Man styrer nu søndenom Sondre
Ølbergholmskjær (Langeholmen), nordenom Steinbuknubben.
Fra Steinbuknubben styres søndenom Volmene og
Skaare-skjærene ud paa Larviksfjorden nordenom Grundfallen, 0.3 m.
Der er en seilled vestover indenom Svenner for større skibe.
Naar man syd for Tjømø har passeret Svartskjær og Vestre
Osgrund, sætter man kurs lidt nordenom Svenner.
Naar Raner er passeret, holder man vel nordenom
Suslin-gerne, og naar disse er passeret fortsættes vestover, til man har
frit farvand over Larviksfjorden.
Naar man østenfra er kommen ud paa Larviksfjorden og vil
seile til Fredriksværn, sættes kurs paa nordpynten af Riso og
gaar nordenom Risøboen, 1 ni. dyb.
Det aabne hav söndenfor Fredriksværn er et farligt farvand,
fuldt af skjær og undervandsgrunde. De mest bekjendte er
Rakke-boerne, der strækker sig langt ud i havet, hvorfor de fartøier,
der kommer vestenfra og skal ind til Fredriksværn, maa gjöre
en stor omvei for at undgaa dem. Paa grund af det grunde
vand er sjøen krap, og ved forening af stormbølger med
forskjellige strømsætninger opkommer der let hvirvler, der kan være
farlige for seiladsen.
Rakkeboerne er en samling af farlige boer, der strækker sig
ca. 2 kvm. ud fra land fra Rakkepynten syd for Fredriksværn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
